Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Men det var børnene i alle mulige blå og røde og gule og sorte
og grå klær som dominerte. Det var kanske tyve av dem, vakre
børn, mest småpiker, somme av dem store og allerede forelsket,
de spaserte med de store gutter. En datter av apotekeren var
omsvermet, hun sat på en kasse og hadde mottagelse. Hun hette
Olga, og de andre rettet sig efter hende. Der trængte fyrvokte-
rens søn sig på, men han blev ikke estimert for noget. En fræk
gutunge, ukonfirmeret og fregnet, desuten i målskifte, så han
brøt stemningen, sa Olga. Hun tålte ham ikke. Hvorfor for
han ikke hjem med far sin? Se, der ror han!
Abel tidde.
Men han blev ikke altid svar skyldig. Han var vant til å
kjekle med Olga om alle ting like fra de begge var meget yngre
end nu. Hun skrytte engang av sin far at han kunde kaste en
sten efter en skjur og træffe. Men min far kan kortkunster, sa
Abel.
De hadde hat mangfoldige ting sammen og fåt nogen fyldige
barndomsår opover. De var begge like gode om det da de stjal
gulrøtter i haven på Fredriksens landsted og ikke gik til ham
bakefter og tilstod noget. De var sammen om å drukne katten.
Det var en vældig hankat som rev op brystet på Olgas kat som
- egså var hankat. Naturligvis kunde ikke en slik mordgjerning
foregå uten under taushets ed og i mørke natten, for katten var
en prominent kat og hørte til på toldboden. De skydde intet: en
god tung sten i en sæk, katten efter ind i sækken, hyssing om
mundingen og hele tullen overbord på dypt vand. De rodde
hjem til bryggen med hver sin åre og var like gode om det, men
Abel blødde på hænderne.
For denne tjeneste kunde han vel ha opnåd litt varig tak-
nemmelighet av Olga, men han forspildte den et par dager efter.
Hun var kommet sig op på taket av et skur nede ved tomterne,
og Abel stod nedenunder og lo og kikket hende under skjørterne
istedet for å hjelpe hende ned. Herover blev hun så forarget at
hun så sig ikke for, men hoppet bent ned på ham og væltet både
sig selv og ham op i brændenesler og muravfald så de begge
blødde.
Så var de en lang stund uvenner.
Men tiden går jo og alting jevner sig efter den, de vokste til
og modnedes. De gik i kino og så røvere og væddeløp og dres-
serte hunder, de kjørte sammen med andre i karusel nede på
tomterne. Apotekerens datter var blit litt finere i klær end de
andre småpikerne, ja finere endda end Lovise Rolandsen og
Lolla som var voksne. Men Abel hadde ikke forandret sig større.
Han var ikke noget for synet, men kameraterne holdt på ham,
IG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>