Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
en mængde måser som kom igjen vår efter vår og verpet, og her
var et evig sus fra havet, altsammen ukjendte og underlige ting
for børnene.
Ja, sa Olga og småpikerne, her er anderledes end hos os.
Men det var nu ikke så overvættes at de blev stumme: Hvad
er dette hullet til? Er det brønden? Ja, men når nu måserne
flyver over brønden og slipper — jeg mener —
Hahaha!
Og ikke en eneste liten vei, bare berg og berg — nei, Abel,
du må undskylde —
Vi har ikke været inde endda, sa Abel.
De gik ind og stormet op i tårnet. Det blev en skuffelse. Fyr-
vokteren forklarte dem om lampen og den roterende skjerm,
men det var fortidlig å tænde, så de fik ikke se det voldsomme
lys utover havet. Så er det bare en stor lampe, tænkte de vel.
Vi har ikke set i stuen endda, sa Abel.
De gik ned i stuen. Der var en stor samling rariteter som fyr-
vokteren hadde fåt med hjem fra fremmed land for en slik og
ingenting, litt indbo fra de vilde i Australien, et skib inde i en
flaske, tømte kokosnøtter. Abel forklarte som han hadde hørt
sin far forklare, men det hadde ingen interesse for børnene.
Vi må hjemover før det mørkner, sa Tengvald.
Småpikerne stak tilslut næsen ind i kjøkkenet, ind i kottene,
men en kammersdør var lukket i lås, Abels mor var ikke altid
ædru.
Et motsætningernes hjem dette fyrtårn på holmen: farn
som var tør og påholdende indtil gjerrighet, og morn som pim-
pet og drak for sin brystsyke og sin ensomhet. Hun var bare i
firtiårsalderen.
Da juleferien kom blev det galt, da vendte de hjem de som
ellers var borte, og Abel blev til ingenting som før. Han bar det
nogenlunde, men han var ikke så gammel og forstandig at han
holdt sig væk, han trængte sig på og blev bortvist. Han hadde
nu endelig fåt ny lue, men de andre hadde hat, og ’Tengvald des-
uten nye sko.
Men vinteren gik på en vis. Det var ikke frit for at han hygget
sig litt sammen med Lili i denne tid. Hun var noget yngre men
stor og pen for sin alder, hun var så snil at hun hørte på det han
sa, og da hun bodde på den andre siden av kilen og hadde lang
skolevei kunde han stundom sætte hende over i sin sjekte. Du
er riktig snil som vil det, sa hun. — Jeg har slikt å gjøre, sa
han.
I vårferierne blev det galt igjen, først i påsken, så i pinsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
