Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
terst billig og hadde håpet å få litt godtgjørelse for dem, men
det lyktest ikke. Han kunde ta buskene sine, værsågod —
Og ingen Lolla å tale med om det engang. Han var en alene
sjæl i verden.
V
Så kom Lolla.
-Lolla var nødt til å komme, far hendes hadde sat hende i
denne klemme før han rømte fra altsammen. Far hendes hadde
efterlatt hende en tusen kroners skyld og et falsk papir i Privat-
banken da han rømte fra hjemmet og byen.
Det svidde grundig til Lolla da morn avsløret denne ulykke,
men hun var stærk og uræd, hun tok tjeneste hos de unge Cle-
mens. Næsten intet arbeide, men heller ingen løn å betale en
bank av, hun hadde god grund til å gå ute hin frikveld og
«tænke». Lolla tænkte ut at hun måtte få selve Brodersen til å
indfri det falske papir. Så gik hun til ham og blev hos ham. Det
var første gangen.
Hun tænkte videre at hun ikke vilde forhaste sig med å gå
til ham igjen — lat ham vente på hende, stunde efter hende!
Men en dag som hun traf tolder Robertsen skjønte hun at hun
var i fare. Robertsen sa: Jeg var og vilde få den gamle fyrvok-
teren din til å skrive på for mig, men han nektet! Lolla svarte:
Har du hørt at han har skrevet på for noget menneske i verden?
Ja, sa Robertsen da og så visst på hende, ja det har jeg hørt
som en nys om — siden du spør!
Så var Lolla i fare og gik for andre gangen til Brodersen.
Det var ikke om kvelden, men midt på det blankeste av for-
middagen. Så ulike gjorde hun de to gangene.
Hun var utryg og så med sky øine på ham om han alt skulde
vite noget. Nei. Han var bare opråd efter hende og sa: Velsigne
dig, hvor har du været så længe?
Jeg? sa hun og var med en gang fuld av sorg og fortvilelse:
hun var i den største rædsel, likefrem i livsfare —
Hvad i alverden —?
Det var visst gåt galt med hende, som hun sa.
Hvorledes? Neida. Det er noget tøv.
Og at slikt skulde træffe hende! Hun var nu som død, graven
var hendes rette hjem —
Ta det med ro. Kom her og sæt dig på fanget mit.
Men, sa hun, jeg har ingen anden end mig selv å skylde på.
Det var bare at jeg frøs så den kvelden.
Brodersen er helt optat av sit og vil ha hende til å ta av sig
og bli hos ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
