Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
men det vil hun ikke. Han skal skrive sin seddel, sin check, og gi
hende.
Lolla var kommet så langt.
Dermed blev hun borte for ham igjen. Nei hun gik ikke til
ham om kvelden, og hun kjøpte ikke kjole. Hun leverte den
velsignede checken til avdrag i banken og vandt sig nogen må-
neders frist. Værsågod, avdrag fra selve kautionisten!
Det var vanskelig for hende å undgå ham i den følgende tid,
stor omtanke og kunst skulde til. Hun gik til et torv langt borte,
og i gaterne hadde hun øinene med sig og så længer end andre.
Forresten — Lolla «tænkte» igjen og kom i tvil om sin frem-
gangsmåte. Tro om den var så klok? Hun skyldte endda mange
penger, og hun hadde sin mor å forsørge i strandstuen. Endelig
risikerte hun hver dag og time at historien med det falske
papir kom op. Da hun derfor en dag laget det så at hun møtte
Brodersen i gaten hadde hun tat sit parti.
Han syntes et øieblik å ville vike, ja som: støtt og krænket
sjæl i verden undgå hende. Men hun vinket og stoppet ham.
Hun så sig godt omkring og sa lavmælt: Jeg har hele tiden
været så angst for det De vet. Jeg har grått nat og dag, for De
vet det skal næsten ingen ting til for at det skal gå galt.
Ja
Ja. Men nu er jeg visst over det, håper jeg.
Der ser du! sa han overgivent. Jeg visste det.
Hun så sig endda mere omkring: Jeg kan ikke si mere her,
men jeg kommer til Dem i kveld hvis De vil.
Han mumlet noget om at hun hadde lovet og løiet engang før,
men han gav sig straks. Og skjønt han var på tur til kirke-
gården til sine to koners gravsteder snudde han straks og gik
hjem for å gjøre litt istand.
Hun kom om kvelden.
Lolla var snil og pen og motig. Jeg har ikke den nye kjolen
på, sa hun. Det har jeg ikke råd til.
Det er det samme med kjolen.
Nu skal De høre: Jeg tror jeg er over det.
Der ser du! Jeg skjønte det! Og nu mente han vel det ikke
var nogen ting iveien og begyndte å famle ved knapperne hen-
des.
Det vilde hun ikke.
Men jeg har da biet så længe på dig, indvendte han. Det var
bare den eneste gangen, og så blev du borte.
Ja, men — jo det er nok så. Kan De ikke glemme den gangen?
Nei det kunde han ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
