Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ring for mig at jeg forstod det han forklarte, og da han hadde
git mig lekse og sa at han kom igjen imorgen så var jeg bare
glad for det.
Nu kom han hver dag, og det var ikke småtteri hvad jeg lærte.
Men det begyndte å bli meget vanskelige fag, og jeg måtte atter
mindes dagene i Kentucky, hvor gode de var imot nu. Læreren
vilde ikke høre på det, han blev stræng og bad mig læse mere
på lekserne til imorgen. Jeg er viss på at hadde det været be-
styreren så vilde jeg ha gjort det, men denne læreren gjorde jeg
det ikke for, så jeg blev bare likegyldigere næste dag. Dette
går ikke, sa han. Nei, sa jeg. Skal vi slutte? spurte han. Jeg
indser ikke at jeg kan lære dette, sa jeg. Godt! sa han og gik.
Da var jeg bare skind og ben, Lolla. Det var ikke å vente at
jeg i min alder kunde drive på slik. Da han begyndte med mig
kjendte jeg såvidt navnene på nogen av instrumenterne, og
bedst kjendte jeg kompaset som jeg hadde ståt så mangen gang
og styret efter. Men navigation er en forfærdelig videnskap i
min alder. Det er både en jordens og en himlens navigation,
må du vite, og begge er uforståelige gåter å klare, og de skal
regnes ut. Regnes og regnes ut så det sortner for øinene. Du
skjønner ikke et levende grand av det, men du skal regne det
ut. Det er det du har kompas og kronometer og instrumenter
til. Men når du er færdig med utregningen så er ikke selve in-
strumenterne rette heller, og så skal du Gud hjelpe mig regne
ut misvisningen på kompas og kronometer også — er slikt til
å holde ut!
Lolla har sittet tålmodig og hørt på.
Abel grøsser og likesom hakker tænder. Hvorledes går det
her i byen? spør han.
Hun skjønner at han har strævet, at han har prøvet alt han
orket, men hun er dypt sørgmodig og spør: Ja du vil da gå på
igjen om en stund?
Nei, svarer han.
Taushet.
Hvad vil du bli nu da, Abel?
Hvad jeg vil bli? Hvad blir vi som ikke blir noget?
Ja men hvad vil du ta dig til?
Han svarer efter en stund: Kunde ikke du, Lolla, ta og vande
geranierne her nede i læseværelset? De har visst ikke fåt vand
siden jeg reiste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
