Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Men dagen efter kom hun til Sjømandshjemmet og like op
på hans rum. Hun satte ham i stor forundring, og han bydde
hende forfjamset sin eneste stol.
Kan du låne mig to tusen kroner? spurte hun.
Abel gapte: Hvad? Ja med fornøielse!
Vil du? ropte hun og kastet sig ned på stolen.
Hun var meget ophisset, men vakker og umalet idag. Hun
hadde armbåndet på og ringlet med det, viste det tydelig frem.
Hvorfor al denne uro? Hun reiste sig og satte sig igjen, hun
rakte ham umotiveret hånden, hun lo og sutret samtidig. Ner-
ver. Hysteri. Også hendes tale var i stubber.
Jeg skammer mig. Ser du, jeg har visst det længe, og han
hadde ingen råd. Det var min skyld, så jeg måtte gjøre noget.
Jeg gik til Fredriksen. Nei. Det var igår. Nei, sa han. Gik til
Fredriksen og tilbake igjen. Nei, for han hadde kjøpt av min
far aktierne i «Spurven» og hadde ikke mere. Det var nu ikke
sandt, men han hadde ikke mere. Det var igår da jeg traf dig.
Så tænkte jeg på nogen ringer og på armbåndet, men det for-
slår desværre ikke. Og det er mig som er skyld i det. Jeg skam-
mer mig så dypt, det skal Gud vite. Her sitter jeg og har våget
å bede dig —
Abel: Hvad er det som står på?
Eftersyn. Han har kassen på kontoret. Men det er min skyld,
det var aldrig nei i hans mund til mig. Så blev jeg fattig, min
far blev fattig, og vi lånte av kassen. Det blev dækket dengang.
Det blev kanske ikke så pent dækket av mig, jeg pantsatte mig jo
litt hos en jeg kjender, men det skammet jeg mig ikke så meget
over, det er nu jeg skammer mig —
. Vær rolig, Olga! Når er eftersynet?
Straks. Det kan være hver time. Fredriksen vilde ikke, han
lå i sengen og er syk og vilde ikke. Jeg har aldrig hørt sånt,
han skal snart dø, men han vilde ikke. Jeg bad ham — Nei.
Det blev dækket forrige gang, men så gjorde vi det igjen og
lånte. Så tænkte jeg på nogen ringer og armbåndet og sånt,
men det vil ikke bli så svært meget, hørte jeg. De så på det
og vilde ikke gi noget videre. Jeg vil slet ikke sælge heller,
sa jeg, det er ikke derfor! Men naturligvis var det derfor —
Hvormeget: trænger du ialt? Vær nu rolig.
Han sier to tusen.
Er det noget å ta så på vei for!
Er det ikke? Å, Abel, velsigne dig!
Vil du sitte her og vente eller gå med?
Jeg vil gå med. Nei jeg vil sitte her. Blir du længe? Natur-
ligvis vil jeg sitte her. For ikke å være iveien. Jeg vil lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
