Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Men det gik ikke altid så let, han var stundom ute for grov
kjeft og for ydmykelser som kunde ha fåt enhver anden til
å holde inde.
Det hændte at han stak op til jernbanestationen, når togene
kom eller gik, og fandt frem til vaffelkonen. Han hadde jo en-
gang i sine velmaktsdager utrustet denne kone med dragkjærre
og kurv og driftskapital, nu går han frækt frem og tar uten
videre nogen vafler hos hende under påskud av å ville smake på
varerne hun holdt. Konen fandt sig smilende i det første gang,
men da det gjentok sig gren hun: Hau, hau, tøm nu ikke hele
kurven! Han brydde sig ikke så meget om at konen blev sint,
men var også lille Regina med og hjalp bedstemorn kunde det
plage ham at hun så forundret op på ham og likesom ikke
kjendte ham igjen fra den gang han kjøpte «Den stille trøster»
av hende.
Nedfor men ikke i nød, sjelden i egentlig nød. Han hadde
det ikke ondt, han var tomt og likeglad ilive og berget sig.
Heller ikke var han åndssløv. Det skulde ikke lite hodebry til
å holde det gående, ikke ringe opfindsomhet i fantestreker,
og når han utførte sine lyssky puss skulde han passe skarpt
på. Han greide det og greide det ikke, eftersom det faldt, lyk-
ken skiftet.
Men mange hadde det værre end han.
Alex kom til ham — Lili hadde vel vist ham veien. Han var
barberet og ren.
Vi er om en hals, sa Alex. Vi har snart ikke hus.
Se her, er du sulten, sa Abel og trakterte med laks.
Har du så fine saker, sa Alex og spiste. Han så sig om. Her
var tomt hus, men allikevel sa han: Lili mente om vi kanske
kunde flytte til dig?
Hit?
Vi har seng selv og bord og stoler, så du skulde ikke bli bryd
med det. Jeg ser her er ikke ovn. Jeg tænkte ved mig selv at om
her var ovn så kunde vi sælge våres. Det kunde jo bli nogen
skillinger. Men her er ikke ovn, ser jeg.
Abel tidde.
Her er evig nok rum, vedblev Alex, og det hullet i vinduet
kan vi tætte. Vi er bare fire, for Regina er hos bedstemorn
det meste av tiden. Jeg synes det måtte kunne gå, og ovnen
tar vi naturligvis med os og sætter den op.
Abel: Ti stille! Du prater og prater. Det er noget tøv at de
sælger huset.
Sier du det.
De får det ikke solgt. Det er ingen arbeider som har penger mere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
