Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
dette liv ombord, på den overflødige maten, på den stumme
og utækkelige styrmand, på melkespandene, passagererne, hele
skibets uforanderlige og ensformige rute? Det var ondt å være
ham. I begyndelsen var det anderledes — i alle begyndelser
er det anderledes: morgenvakten gik ind, han sprang i klærne,
var om tre minutter på dækket, kastet et gjennemborende
blik på veiret og kompasset som om han skulde ut i Bizcaya,
slog tre slag til maskinen og la kursen — stødt så! Han gik
op i det med liv og sjæl, talte med passagererne, sendte tomme
melkespand iland og tok fulde melkespand ombord, gjorde
ruten på to døgn, kom tilbake og la sig ved kaien. Hans evner
svarte til alt dette.
Men var det å vente at det kunde gå i længden? Det hastet
ikke længer så stærkt å komme i klærne om morgningen, heller
ikke så kapteinen så gjennemborende på veir og kompas mere,
hans humør var ikke til det. Ingenting hændte ham på ruten,
ingen havsnød med mennesker som skrek til Gud, det eneste
var at han nu og da måtte akte sig for å vædre en sjekte som
drev likegyldig foran bougen da det bare var melkebåten.
Hvad med den riften han hadde fåt i trøieærmet? Han stod
iveien for en bundel jernbånd som hang i winchen og skulde
iland. Styrmanden så det som hændte og syntes å smile et
nu før han slog øinene ned. Det gjorde absolut ikke kapteinen
noget, en bagatel for ham, men han hadde nu i nogen dager
måttet snu sig hit og dit og skjule riften for Lolla. Han vilde
ikke være avhængig av hende, da heller bede en av pikerne
om å sy riften sammen. Som om dette var en utvei — ikke spor:
den ene piken vilde kakle til den andre piken om det og hovere,
og den andre piken vilde gå til trisa med det.
Han viste Alex ærmet og hadde vel alt da tænkt ut noget:
Kan ikke Lili sy mig sammen? sa han.
End skrædderen? sa Alex.
Nei skrædderen — han vil bare sy mig en ny trøie.
Men Alex, den vakre gut og ektemand, syntes visst ikke
det samme som kapteinen, Alex var blit merkelig, han vilde
ikke ha Abel hjem til sig og han vilde ikke ha Lili ombord.
Stor forandring på nogen måneder. Da Alex fik mat og pleie
og hyre og klær på kroppen løftet han sig av sin vanære og
blev en hel kar, indmeldt i fagforeningen og gjort stas av. Du
skal ikke komme ombord og vise dig, sa han til Lili, vi skal
ikke være nødige om det! Og Lili, som igjen var med kjøt
på kroppen og hadde fåt nye klær og utringede spændesko, var
enig med manden. Hvad skulde jeg ombord, sa hun, du kommer
jo hjem hver anden nat —
10 — Hamsun XIIT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
