- Project Runeberg -  Samlede verker / 13. Ringen sluttet (6. utg.) /
191

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191

Du har da selv villet ha mig til ham, Olga.

Ja forsåvidt. Skal dere ha børn?

Olga, Olga!

Det tror jeg ikke han bryr sig om. Jeg vilde ikke vænne ham
til børn, og han vilde aldrig snakke om det. Han er jo så til-
bakeholdende og pen, i grunden er han virkelig noget av en
dukkemand. Nei da skulde du kjende Gulliksen. Han heter også
William. Det er gut som kan si fra. Og så er han jo så uhyre
driftig og flink forretningsmand, tjener en masse penger, jeg
får alt jeg vil av ham.

Var det ikke så at han blev efterlignet for skat?

Olga stagget: Det vet du? Du vet alt. Jo de flådde ham, men
hvad så? Hvad gjør det for en stenrik mand! Skammelig hvor
alt skal spørres og hvor sladderen skal florere iblandt visse
folk! Undskyld, Lolla, jeg mener ikke dig, og jeg håper du ikke
misforstår mig. Hvad det var jeg skulde sagt, vent litt: Hvor
blev det av Abel?

- Han er rømt.

Jeg spør fordi det var meget sørgelig for mig at han rømte.
Han var så snil og god, jeg kunde snakke alt mulig med ham.
Naturligvis var også han forelsket i mig, men det brydde vi
os ikke om, bare nu og da kunde jeg synes om ham på den
måten. En rar skrue, men mandfolk var han jo, flere børn, har
jeg hørt, uthaler. Det var synd i ham, nu førte han jo båten,
men forspilte alt for sig. Men tænk, jeg synes litt om ham for
det også, han brydde sig om ingen verdens ting og kastet sig
væk. Det er da uvørent og ualmindelig. Ja slikt forstår nu ikke
du, Lolla, det er ikke å vente. Men det var jeg som skulde ha
været sammen med ham ombord, det var ikke å vente med dig.
Ikke for det, jeg er heller ikke til noget nu, skjønt —

Jo, sa Lolla, det høres ut for det.

Nå, blev du fornærmet nu. Du er da en gås, Lolla, som blir
fornærmet for så lite. Hvis nogen blev forelsket i dig så vilde
jeg tåle det —

Nei det er netop det du ikke har tålt. Adjø!

De skiltes, begge bitre og med sammenknepet mund. Kjær-
lighet og ondskap hadde boblet op mellem dem, ingen hadde
det godt efterpå, begge hadde sår. Og en skikkelig ektemand
sat og skrev på sit kontor nede i byen og visste om ingenting.

Lolla gik til Westman og handlet i kurven. Da hun kom
ut fra Westman stod Olga der. Hun gråt, brydde sig ikke om
at folk så det, gråt: Jeg fulgte efter dig, jeg kan ikke bære
det, gjør mig noget ondt igjen! Jo, ti stille, det var skammelig
av mig. Jeg er vendt op ned på, jeg er værre end jeg var en-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:57:42 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-13/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free