Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
dygtig kone og — en anden. Men skjønt hun bar kurv på gaten
og også hjemme gjorde en pikes gjerning viste hun nu i sin
holdning at hun var blit fornem. Det motsatte indtryk måtte
heller ingen få. Hun vilde så gjerne hat en kanarifugl, men
hun visste ikke om det kanske var underklasse. Om hun skulde
gå 1 kirke? Bare hvis han vilde det og selv gik med. Danse?
Gjerne det. Men kunde hun danse? Hun som andre. Alle lærer
det, om ikke på skole, så ved smitte.
De viste sig en kveld på vinstue. Han vilde det, en ide han
fik, en elskværdighet mot Lolla. Det var jo så at hun gik dag-
lig i byen, på torvet eller til Westman, og altid alene, mens han
bare sat og ikke hadde noget med det. Det skulde han ikke være
blind for. Nu vilde han vel også syne folk at han var intet
mindre end gift med denne dame, denne staselige dame. Hun på
sin side var taknemmelig for at han tok hende med. De danset
også, og ingen strakte hals efter dem og skumlet. Endda han
indtil for nylig hadde været holdt for en nokså måtelig sak-
fører hadde det allikevel fulgt ham megen selvfølgelig respekt
fordi han var en pen og dannet mand.
Det er længe siden jeg var her, sa han og så sig om i salen.
Jeg har aldrig været her før, sa hun.
Liker du dig her?
Jeg fryder mig.
Skål, Lolla!
Fest for dem, musiken eggende, meget lys, blomster på bor-
dene, vin.
Der er Olga og Gulliksen også, sa han og hilste til dem, et
rart træf.
Lolla mistænksom: De har set os gå ind her.
Tror du det? Hvorfor skulde de komme efter? Ikke tale om.
Lolla lot sig roe, hun så på dansen, nippet til vinen og moret
sig. Det var en lykkelig kveld. De sat længe.
Ved Gulliksens bord var det tre herrer om Olga, og hun
hadde det herlig og strålte og snakket meget. De drak cham-
pagne. Lat dem det. Men hvad skal jeg — Lolla — snakke om?
Clemens, min mand, tier. Hun vilde gjerne ha tat en nellik på
bordet og sat den i hans knaphul, men torde ikke.
Det de spiller nu er så pent, sa hun.
Jeg sitter netop og synes det samme, sa han. Det vilde han
ha sagt endda om det ikke var så. Han var så høflig.
Hun: Jeg kan desværre ikke spille nogen ting.
Han svarte: Ikke jeg heller, ikke spor. Vi kan da ikke alle
spille.
Men du hørte jo gjerne på Regina.
13 — Hamsun XIIT
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
