- Project Runeberg -  Samlede verker / 13. Ringen sluttet (6. utg.) /
218

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

Han så ikke Olga senere, det blev juni, hun var visst reist
på landet. De hadde en hytte, de hadde bil og bilvei, Lolla hadde
set hende i byen sammen med tandlæge Volmer eller Folmer,
hvad det var.

Lolla gik på faldende fot nu, det var intet ved hende mere,
hun spurte ikke om nogen ting og han slap å svare. Var det
ikke engang så at han måtte gjøre rede for den mindste ting
om et hus som han indløste til Lili? Herregud, det var ingen
stor affære, bare en stue i saggrænden, men har du sikkerhet,
Abel, og har du tinglyst det, Abel? Det hang jo igjen litt om-
sorg i hende også i vår da han kom hjem, han måtte forklare
hende at han var reist til Kentucky for å se igjen nogen kaktus
som han visste om der. Men hvorfor kom han da tilbake? Det
skulde du bare vite, Lolla!

Ingenting av dette nu, Lolla hadde andet å stå i. Styg var
hun blit, sandelig, men vakker allikevel av indvendig tilfredshet.
Det var jo dette at hun ikke kom til værforældrene, men det
skulde mere til å slå Lolla ned, nu hadde hun desuten fåt kanari-
fuglen. Hvad —? .Jo Clemens hadde selv kjøpt den til hende en
dag. Og hvis nogen herefter kom og syntes den var underklasse
så kunde hun si: Hja — den hænger nu der, min mand synes
om den!

Lolla var i havn.

Olga derimot havnet kanske aldrig. Hun drev ikke for vind
og vove, langtfra, hun var Olga, ingen kunde si hende noget
på. Men megen uro hadde hun i sig og excentrisk var hun blit.
Hun var ikke længer så utsøkt nøie på sit undertøi, sa de i
manufakturforretningen, og hvad kom det av? Holdt hun sig
selv en tanke billigere end før? Ikke tale om. Hun var selv-
rådig i sin skiftende smak og kunde godt kjøpe en billig kjole.
De lokker hende med dyre kjoler: Her skal fruen derimot se!
Hun svarer: Nei jeg vil ha den der, send den hjem!

Hun kunde kjøpe varer som lå fremme på disken og alle
hadde set på. Men næste gang skulde kanske alt være i silke.

Tiden går for hende til klokken fem. Det er lørdag, men hun
vil ikke med til hytten, hun skal prøve en kjole som kommer,
sier hun. Ikke manden imot, adjø! Tandlægen sitter alt i bilen
og venter, tandlægen er ofte med til hytten.

Hun driver ute, driver ensom ute, er urolig og utilfreds. Hvad
skal hun hjemme? Et tomt hjem med bord og stoler, bare gamle
Gulliksen i stuen, grundlæggeren av den oprindelige bondehan-
del. Han er for det meste i skjorteærmene og i tøfler. Nu og da
kommer fuldmæktig Arentz op til den gamle og prater med ham,
men fuldmæktigen er meget gammel han også, og de prater bare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:57:42 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-13/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free