Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
bokstavelig oksebif! Men mens de ventet på at den skulde bli
færdig kunde de jo ikke bare sig. Ikke for det, da Alex uventet
kom hjem og trådte ind i stuen var Lili alt ved komfyren og
Abel ved vinduet, så intet galt var hændt. Men de blev mistænkt.
Det var da svært så du stormer ind, sa Lili.
Hvor er børnene? spurte Alex for å si noget. Og du er her i
min stue igjen, sa han til Abel. Jeg undres på når du vil holde
op.
Pi stelte med panden og sa bare: Skam dig, Alex!
Det lukter fint her, sa han, skulde det kanske være fest og
herlighet? Han gik bort til komfyren og så nøiere til: Bif, mener
jeg?
Ja, sa Lili, sån er det når folk har råd til noget.
Alex blev grov: Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal mate alle
sultne fyrer som kommer til min dør.
Da blev Lili som himmelfalden: Hvad er det du mener? Abel
kom her med biffen sin og bad mig steke den.
Det var en dunk i hodet på Alex, han fik bare sagt: Det går
da smør til.
Men Abel greide det dårlig, han sa at Alex skulde ha biffen.
Gi mig heller noget andet, Lili, har du ikke litt kalvelever eller
sånt?
Det vilde hun ikke høre tale om, hendes hjerte var større end
som så. Da biffen var færdig satte hun den ut, og da den var kold
la hun den på en tallerken, slog et papir om og sa: Værsågod!
Du kan komme igjen med tallerkenen engang.
Alex avbrøt: Nei jeg er like hændt om du aldrig kommer her
mere. Det blir bare ufred og spetakel av det.
Lili: Så skal jeg komme og hente tallerkenen hos dig, Abel.
Dette var endda meget værre, men Lili så sammenbitt ut, og
hvem kan kapspringe med kalver! Alex tidde. Han fulgte efter
ut da Abel gik og truet med å skyte ham død hvis han kom
igjen. Du vet vel at vi har å skyte med vi i toldverket? sa han.
Slik var Alex.
Da var tolder Robertsen en anden kar sandelig, hædersmand
og ærlig til siste krone og øre.
November måned er kjendt for sin væmmelige rå kulde og
sin uhygge, og Abel hadde aldrig før iår oplevet noget gode i
november. Nu stanser presten ham på gaten og hilser: Er De
Abel Brodersen? Det er godt, jeg har lett så efter Dem. Jeg vil
ikke bry Dem med å komme på mit kontor hvis De tillater at jeg
gjør Dem et spørsmål her: Har De fåt de pengene som De
engang la ut i banken for tolder Robertsen? Ikke det nei, jeg
fryktet for det. Men nu er tre sjækter og meget andet solgt
15 — Hamsun XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
