Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets spil (1896) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Kareno (frigjør sig). Nei, ikke det.
Fru Kareno. Ikke det heller? Ikke såpas engang? Vet du
hvad, dette vil jeg ikke finde mig i længer.
Kareno. Jeg vil bare helst være alene.
Fru Kareno. Du hadde kanske helst set at jeg hadde gåt
under den aften i høst da jeg kom?
Kareno. Nei, Elina. Du var velkommen. Jeg ventet dig.
Fru Kareno. Og det første du spurte om var hvor jeg
hadde gjort av mine åpne øine. Ha-ha.
Kareno. Ja, hvor har du gjort av dem? De var ganske blå.
Fru Kareno (synger). Tahitaho; det er skingredansen
(viser efter Teresita og Jens Spir). Der kommer de tilbake.
Kareno. Hvem kommer?
Fru Kareno. Hun skjæver sine sko.... Nei Gud for en
vissenpind du er blit (svinger sig om). Du kjeder mig ved din
forklarede sjæl.
Kareno. Hvorfor er du så kommet?
Fru Kareno. Nei, det er forgalt. Spør du hvorfor jeg er
kommet? Til min lovlige mand?
Kareno. Som du har kunnet undvære i ti år.
Fru Kareno (synger). Tahitaho; det er skingredansen
(svinger sig om). Jeg er ikke længer den lille bondepike, skal
jeg si dig. Adjø (går ut mellem bordene tilhøre).
(Hr. Oterman fra samme kant, magrere, i slitte klær. Han
tar noget op fra marken og stikker det i lommen. Han mumler
halvhøit.)
Handelsmanden (i sin dør). Goddag, hr. Oterman.
Hr. Oterman. Jeg sier netop til mig selv at folk blir værre
og værre til å ødsle. Her finder jeg fiskeangler og spiker og knap-
per overalt i sneen.
Handelsmanden (med hånden i siden). Er det virkelig
Deres mening, hr. Oterman, at vi skal gi os til å plukke op slikt?
I vor moderne tid?
Hr.Otermanf(fortsætter). Det er akkurat som om alle men-
nesker var blit rike. Som om de hadde gods og guld i alle kister
(til Kareno). Vet De hvor smågutterne er?
Kareno. Ved karussellen.
Hr. Oterman. Jeg tænker så ofte på hvad jeg skal få å
efterlate dem. Jeg tænker på det dag og nat. For jeg har ingen
ting.
Klædehandleren (i sin dør). Ha-ha. Å, det falder vel
litt av, hr. Oterman.
Hr. Oterman. Jeg holder lærer til dem. Jeg bekoster deres
undervisning med store ofre. Det er det eneste jeg kan gjøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
