Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenrøde. Slutningsspil (1898) - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Jerven. Isåfald har du selv i dine avhandlinger forsvaret
hævnens ret og kaldt den en etisk magt i forfald.
Kareno. Jeg agter ikke å diskutere mine ungdomsarbeider
med dig. Mine anskuelser er ikke ganske de samme som de var.
Jerven. Da må jeg oprigtig gratulere dig med at du er
kommet efter, Kareno. Hvad er da egentlig forskjellen mellem
min overgang i ungdommen og din overgang nu? Nogen år. Et
tidsspørsmål. Men du hadde ikke ord stærke nok til å dømme
mig dengang.
Kareno. Forskjellen er den at du gik over med røde kinder
og uten motstand, mens mit hår er blit hvitt i en tyve års strid.
Jerven. Et spørsmål om hurtigere eller langsommere hode
altså.
Kareno. Det vil si et spørsmål om hode.
Jerven. Nå ja, det var ikke det vi skulde snakke om. Jeg
synes forøvrig ikke det er videre overlegent av dig å motta en
ungdomsven slik.
Kareno (stirrer på ham). Jeg beundrer din frækhet.
Jerven. Ak, alle disse store ord hos dig bestandig! Jeg vet
nok at du ikke egentlig har noget å takke mig for.
Kareno. Jo, for eksempel for stipendiet. Din siste velgjær-
ning.
Te rven. Jeg kan ikke utdele stipendier. Jeg kunde bare ær-
lig og redelig stemme imot dig.
Kareno. På hvilket grundlag?
Jerven. Men Herregud, hvad skal du med stipendium, si
mig det? (ser sig om). Det later ikke til at du er den som trænger
det hårdest. Når vi ikke indstillet dig så var det fordi vi visste
at du er en rik mand.
Kareno. Men du står jo og lyver. Du visste ingenting om
det dengang.
Jerven. I det sprog kan jeg ikke svare (tar sin hat og stok).
Imidlertid er jeg fuldstændig enig i at du skal utmærkes og aner-
kjendes, men det må ske på en anden måte.
Kareno. Når blev du fuldstændig enig i det?
Jerven. Da du begyndte å fortjene det. Da du indstillet dine
angrep på alt det som er os andre hellig.
Alexandra (ind fra venstre; med øine til Jerven). Her er
cn maler som sier han vil ind.
Kareno. Ja, lat ham komme ind.
(Alexandra langsomt ut tilvenstre.)
Jerven. Javel, jeg skal gå. Hm. Lat mig spørre dig: hvor-
ledes tænker du det skal gå med din forening hvis du mælder
dig ut?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
