Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Dyre. Ja jomfru Dedota.
Munken Vendt. Lat gå! Det er penere.
Skjønt jomfru det ble hun forresten senere .... a
Og Didrik er hjemme?
Dyre. Han reiste nu. i
Munken Vendt. Han reiste?
Elias. Vi brænder....
Dyre. Hold kjæften din du.
(til Munken Vendt) I hørte det visst at hr. Didrik heiser
en nat ut på høsten sit seil og reiser?
Munken Vendt. Jeg synes jeg mindes.... Hvor reiser
han hen?
Dyre. Til byen. Jeg tror han seiler med fisken;
en anden som tviler får smake pisken.
Han er ikke sen til å bruke den.
En anden kan tro når han farer med jægten
at da er han ute og soner for slægten.
Munken Vendt. Hvorledes?
Dyre. Det var sig hr. Didriks far,
han hadde en skonnert så dyrebar.
Han kjørte med gyldne sko under hesten
og hår det hadde han længer end præsten.
Som denne hr. Didrik så kjøpte han fisk
og tuktet som han sine folk med pisk.
Og mægtig det var han som ingen andre
og stjærnende stolt så monne han vandre.
Da var det en vinter, da var det en nat
han seilte en sjægte i døden på Stadt.
Han så nok de fire som stred om båten,
de skrek ifra hvælvet, han hørte gråten.
De truet ham hårdt for hans hårde sind,
men gamle hr. Didrik var døv og blind.
De signet ham kjærere, tagg ham blidere,
men gamle hr. Didrik han seilte videre.
Munken Vendt. Og siden?
Dyre.
og dømtes den ene måned av året
å møte der sør og bøte med håret.
Han døde omsider. Nu soner hans søn.
Munken Vendt. Hans søn?
Dyre. For hans synd var så svært beskaffen
at søn efter far skulde dele straffen.
Munken Vendt (ler høit).
Så fik han sin hårde løn
—; ==
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
