Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Nille. Nei, Iselin —
Iselin. Har du en rus —?
Nille. Han er ikke værdig å komme i hus.
Iselin. En skal ikke vente en herre av fanten,
sålitt som en venter en daler av slanten.
Først lot han sig stokke av Didriks pak
og siden så stod han og bukket til tak.
Nille. Nei det tar du feil i. Jeg så altsammen.
Iselin. Jeg mener du prøver å pynte på skammen.
Nille. Han blev ikke stokket. Han kjøpte sig fri,
Elias fik kniven og Dyre geværet,
og karerne sparte sig hele besværet.
Jeg så det begynde og så det forbi.
Iselin. Men rappene, Nille? Og ropene?
Nille. Løier.
De rappet i bakken en drabelig stok
og spøkte med dette til Munken sa: Nok! E
Selv stod han og så på og skrek, den skøier (ler og ryster på
hodet).
Iselin (tænker på det).
Ja, Nille, det kunde jeg næsten forstå
at ikke en mand av hans sort lot sig slå.
Hans røst er av malm, han har malm i sit øie....
Nille. Nei der tar du feil. Dine ord blir for høie.
Du mener hr. Didrik.
Iselin (tramper i gulvet). Nei, hører du vel!
Nille. For Munken han er nu og blir en gesel,
letsindig og fjasende, ustø i sindet.
Og endda så går han med utøi på skindet.
Iselin. Ånei da.
Nille (viser med fingerspidserne).
Slik så du mig bære hans lue —
Iselin. Du spøker.
Nille. — som bar jeg en uren klut.
For Munken har engang luset mig ut.
Det skete galant i min egen stue (ler og ryster på hodet).
Iselin. Nu har jeg da aldrig —! Hvordan gik det til?
Nille. Gik til? Det forstår du såskjønt du vil.
(Iselin kaver for sig med hånden og flygter ut tilvenstre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
