Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTE AKT
(Søndag på kirkebakken sørpå. Hett solskin og stille, med fuglesang fra bar-
skogen. Kirken tilhøire i bakgrunden, tilvenstre nogen hester fraspændt
kjøretøierne, en enkelt med sadel på.)
(Folk bevæger sig sagte hit og dit, hilser på hverandre, håndtas, samtaler
indbyrdes. Alle hilser til l|ensmanden, en gammel mand med guldtresse
om luen og sabel ved siden.)
(Slutningssalmen lyder fra kirken. Klokken ringer ut av hus, døren åpnes og
flere og flere kommer ut, mænd, kvinder og børn. Gjennem den åpne dør
helt inde i kordøren ses Munken Vendt, sortklædt i hvit vest, med
salmebok i hånden, forrettende som klokker.)
Lensmanden (nikker til de uttrædende).
Goddag og goddag. I er kirkefolk, karer?
Første mand. Åja det var veir til det nu idag.
Og lensmanden syntes som vi på lag?
Lensmanden. Det er ikke netop for slikt jeg farer.
Endrukkenolding (kommer ut av kirken).
Velsignet til præken så god og lang!
Goddagen, hr. lensmand. I var vel derinde?
Slik præken det hørte jeg ingensinde.
Og siden slik klokker til bøn og sang!
Første mand. Ja klokkeren er nok den kar han sa sig.
Anden mand. Slik skole som han har gåt frelst ifra sig ...
Du reiser imorgen?
Første mand (nikker). Nu får jeg avsted.
Han levner mig ikke min levende fred.
I år og i dag har han bedt mig om tingen.
Anden mand. Ja bedre til reisen end du vet jeg ingen.
Første mand. Jeg gruver for faren og ansvaret med.
Helt nordpå, langt nord, til et bortgjæmt sted
og bringe et skrin til en lappegamme.
Anden mand. I skrinet er guld?
Første mand. Det er mig det samme.
Om det vil han absolut ingenting si.
I alle fald har det vel stor værdi....
Jeg reiser fordi jeg har godhet for manden
og gjorde det knapt for en eneste anden.
18 — Hamsun XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
