Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKT VIII
(Det sted i skogen hvor Dyre blev skutt. Middagstid i het sol. Munken Vendt
står bakbundet til den store furu. Han er huløiet og blek, hans hat er faldt
av ham.)
(Inger kommer gående ind på veien fra venstre og får øie på ham. Hun er
rynket og ældet, hun bærer en skindpose i fatle på ryggen, har kjæde og
sølje av sølv og På fingrene nuange sølvringer.)
Inger. Men kors, er det folk? Men du evige —! Freden.
Munken Vendt (lukker øinene).
Se så!
Inger (slår hænderne ihop).
Han er bunden fra oven til neden.
Munken Vendt. Hold kjæften din, lap, med det dumme
skrål.
Jeg står her og vinder et væddemål.
Inger. Så ukjendt I er.
Munken Vendt. Jeger fremmed i landet.
Inger. Hvad heter I?
Munken Vendt. Heter? Sir Ewelyn Roy.
Inger. Så rart som det lyder.
Munken Vendt. An English boy.
Jeg vædder med kongen og vinder forbandet.
Inger. Hvad har I i hænderne?
Munken Vendt. Jord. Det er jord.
Du rører den ikke.
Inger. Den mugner.
Munken Vendt. Hvad gjør den?
Se nøiere efter, men blot ikke rør den.
Inger (undersøker). Den grønnes.
Munken Vendt. Å tak for det gode ord!
Inger. Så stod I her længe når jorden grønnes?
Munken Vendt. Tak endnu en gang for det ord du sa!
Inger. Jeg våger I værker så temmelig bra?
Munken Vendt. For siden med kongelig løn å lønnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
