Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Inger. Velkommen, velkommen tilbake til landet.
Munken Vendt. Men det vil jeg si dig: du svek mig
forbandet.
Så fik du da også en straf som forslår: gd
her går du som enke i ungdommens vår. ++ ==
Inger. Desværre det gjør jeg.
Munken Vendt. Gi stunder og tider
til jeg kom tilbake og tok dig omsider
det kunde du ikke. Du giftet dig fluks
tiltrods for min egen bestemte instruks.
Inger. Men, Munken. I reiste jo uten et ord?
MunkenVendt. He — mangt skal man høre på denne jord!
For du med dit hode forstod vel min mening
at straks jeg var fri var den viss, vor forening.
Men den som gav fan i det hele var du.
Inger. Så er det vel ikke forsent endnu?
(Munken Vendt tier.)
Inger. Jeg sier, så kanske det endda kan hænde —?
Munken Vendt. En enke, som sagt, i den værste elende —
Inger. Nei Munken, der spøkte jeg rigtig realt.
Angående midler da tænker du galt.
Spør hvem du end træffer og alle svarer
at Inger hun har både penger og varer.
Min salige mand hadde rener på græs
fra høieste nut til det ytterste næs.
Og nu er de mine.
Munken Vendt. Og jeg er skomaker.
Inger. Nei tænk! Ja hvad det kunde bli for saker!
Munken Vendt. Vi drøfter det siden. Men nu skal du gå.
Straks kommer en kjending jeg bier på,
og pokker var løs hvis han fandt os sammen.
Men dig skal jeg søke en nat i gammen.
Inger. Ja tak.... Men jeg kommer igjen i kvæld
og bringer dig både en mudd og en fæld (opover veien tilhøire).
Munken Vendt (vrir sig).
Ånei mine hænder! Ånei mine hænder!
Og føtterne kjendes som føtter av bly.
Og solen den brænder mig. Ikke en sky.
Når sker det da engang at pinen ender?
Esben skomaker (hastig fra venstre).
Bevare os alle.... Men nu er I fri.
Og frøet har spiret. Det skulde jeg si.
Munken Vendt. Fra hvem?
Esben skomaker. Fra fru Iselin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
