Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Munken Vendt. Og jammeren, nøden I ser ham forvolde
til den vil I tie igjen og igjen?
Elias. Hans vilje den skel
Munken Vendt. Om nu skammen slog ned i Jær
og traf blot et eneste udødt sted i Jær!
Om tyve gik sammen og bad mot sky
og vakte hans slumrende pligt påny!
Elias. Han er den han er, den han selv beslutter,
hans væsen et brusende hav imot vort —
I stiller ham lik med en varesort,
I byder på varen, I tinger og prutter.
Munken Vendt. Et cetera. Efter en gammel model.
Av krigen så kjender I ett: det er flugten.
Elias. Vi bøier os ydmygt for riset og tukten
og føler os derved så inderlig vel,
mens I som en firti års dåre må skamme Jær.
Gud give han ikke vil vredes og ramme Jær!
Det ber jeg på kristen og ulærd vis (går).
Munken Vendt. Det suk bør I pakke og skikke ham varlig.
I varmen kan sådant bli temmelig farlig.
Så skik det høiagtelsesfuldt på is.
Elias (vender om). Jeg ber Jær forlate min hidsige tale.
Slet klær det en synder å spotske og prale.
Munken Vendt (hæftig).
I også! For satan, hold fast ved Jærs ord.
Stå ret og bestemt som en pæl på Jærs jord.
Elias (viser hans hænder).
Nu ber jeg at Gud ikke ramme Jær — mere.
Munken Vendt. Han har nok behaget å ramme flere?
Vi likner hverandre —
Elias. Men jeg her jeg står
har ingen slags feber og værk i mit sår.
Og I?
Munken Vendt. Jeg er slagen med mildere våde
end andre i verden som krøp for hans nåde.
Jeg feiler slet intet til næste vår.
Men I! For I halter jo plat når I går?
Den sko — skal jeg våge på — væter og svaler?
Elias. Jeg kjender en anden som brukte sandaler.
Esben skomaker. Han gik i de sko i dag og år
og knækket sin helse i tår for tår,
nu svulner hans føtter.
Elias. Men ondt gjør de ikke,
Og skulde jeg miste en fot på min gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
