Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munken Vendt (1902) - Akt VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Men tiden er Iøpen. Jeg glemte den rent.
Kom, følg mig!
Munken Vendt. I spøker.
Elias. Men muligens senere?
Desværre jeg kan ikke be Jær penere.
Det gjør ikke spor om I kommer litt sent (ut tilhøtre).
Munken Vendt. En tuktes med tamp og en anden med
tøile,
og alt er selvfølgelig venlig gjort.
En synder var hvit og en anden sort,
men begge blev slåt av sin mester i bøile.
(Nogen ældre kvinder, deriblandt Blis, kommer fra venstre.
Esben skomaker lusker bort til dem og slår følge med
dem. Sist i følget kommer Ung Dundas; haneriMunken
Vemndts storrutete bukser og i kappe.)
Ung Dundas (stanser).
Puh, varmt! En har ondt for å følge lag.
Munken Vendt. Jeg ser Jær i konefølge idag.
Ung Dundas. Å langt derifra, der feiler du meget,
av følge så bruker en Dundas sit eget .....
Hvad skulde jeg sagt: nei den torten jeg led —
min ære var krænket, jeg tænkte på døden;
men Blis hun bestod mig et råd i nøden,
det følger jeg kanske. For husets fred.
Munken Vendt. Jeg tør ikke tro I har stunder å spilde
på nogen forklaring, så gjærne jeg vilde —
Ung Dundas. Nåvel, du generer — du hæfter mig litt,
men pokker, lat gå. Du kan spørre mig frit.
Munken Vendt. Det råd av Jærs kone —?
Ung Dundas. Se, ett er umistelig:
min ære. Der lå den. Jeg stred, jeg forgik,
så døden i fjæset ....
Munken Vendt. Men rådet I fik —
UngDundas. Min frue besvor mig å ta det kristelig.
Munken Vendt (plystrer).
Javel, hvor Jærs frue har knusende ret!
Ung Dundas. Nei stop. Du som hun tar det noget
for let.
Forlate i Herren en hankat, en hane
er stik imot alt hvad jeg har for vane.
Jeg vægrer mig. Sundom så nægter jeg rent.
For manden var inde. Det glemmer jeg sent.
Munken Vendt. I nøler med dyden, har ikke bestemt Jær.
I er dog på vei å begynde idag?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
