Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet ivold (1910) - Akt III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Men nu ser jeg De husker den, frue. Å det var en fryd å høre
Deres mund synge dette i sin tid. Og å se Dem knipe benene
tæt sammen i første vers. Husker De hvorledes prinserne og
alle mennesker lastet Dem med blomster? Et hav — aldeles et
hav!
Fruen. Spil, Fredriksen!
(Fredriksen til pianoet og spiller igjennem. — Fruen
stiller sig op.)
Blumenschøn. Men nu har vi jo hørt den, frue?
Fruen. $å? Har vi hørt den? Det er utmærket. Vi skal
ikke synge om mine ben, Fredriksen, kom her, har De et glas?
Se her (styrter champagne fra de andre glas i Fredriksens og
byr ham). Vi skal ikke synge den, Fredriksen, vi er så fine
her. Drik!
(Fredriksen later som han drikker og sætter glasset ned.)
Fruen. Nei for vi er så fine her. Men — drikker De ikke?
Fredriksen. Jeg tok også et par bægre derinde nu, des-
værre.
Fruen. Hvad? Er De også fin, Fredriksen, drikker De ikke
slumper? (kaster sig på en stol).
Bast (op og bort til hende). Men derimot har jeg hørt
Dem synge en anden sang engang, frue, en liten sang om Jeru-
salems døtre. Tænk om De vilde være så snil å synge den nu!
Fruen. Jeg kan ikke synge mere, hr. Bast. Jeg kan bare
si ordene.
Bast (til Fredriksen). Talfald spiller De bedre derinde end
her. (Fredriksen: ut døren tilhøire.)
Bast (til fruen). Husker De den gang? Det var i en stue
De sang og De akkompagnerte Dem selv. Pludselig kastet De
nakken langt bakover og bruset ut over os. Det var om Jerusa-
lems døtre. En rik yngling gik ut av stuen og blev borte;
senere blev han fundet i entréen. Han stod og kysset kåpen
Deres. Om kvælden bar vi Dem hjem på vore armer. Det var
da. Om De nu vilde synge den.igjen! Så sitter vi her og hører
på, fru Juliane (tilbake til sin plass).
Blumenschøn. Så har du altså hørt fruen før, du kjen-
der hende, har været sammen med hende?
Bast. Hvem har ikke hørt fruen!
Fruen (ser sig om). Javel — alene igjen! Å, men hørte
dere ikke hvad han sa: et hav av blomster, sa han, musik og
alle menneskene og tusen lys. Se nu sitter dere der igjen, en
to tre, en hel række; men ingen om mig (har reist sig og vand-
ret bort til bakgrunden, omsløret, søvngjængeragtig, troper og
svarer). Juliane! — Ja? Hvor er du? — Jeg er — jeg er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
