Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Med røde roser - Borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MED RØDE ROSER
Jeg knæler og rækker min gave frem
endskjønt jeg hører dit nei.
Ta disse blomster med tak for dem
du pyntet med på min vei.
Dit øie sænkes mot roserne nu
og sløres av minders gru.
Og alt hvad du så av min gode vilje
kommer du ei ihu.
Din gråt har dugget mit sind som regn,
dit smil var min sol igjen,
du skapte av verden en hjemlig egn,
min sjæl blev en have i den.
Det blomstrer og dufter i havens ly
og dirrer av gyldne fly.
Og kjære min gave er røde roser
nu igjen og påny.
BORTE
Du er som en liten due,
en levende fugl så hvit.
Jeg husker dig nu iaften,
du flyr vel om i vor stue,
men gid du heller fløi hit!
Her slår på hotellets estrade
en sanger sin mandolin.
Jeg kjender et minde stige:
du er som den serenade
så søt og skjælvende fin.
12 — Hamsun XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
