Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Lat spille med vår over jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Jeg heiser gardinet:
dag blåner der bak,
is hænger fra rænden
på badstuens tak.
Jeg lister i marken
og lytter mig til —
nei maken til bulder
og æventyrspil —!
Det våres idag i marken
til fester og flirt og undfangelsessvir,
alt furuen sprækker med kvae
som dråper av livseliksir.
De stjærner deroppe står stille og bleke
og orren slutter at leke.
Det lysner de vide vegne
og en efter en vender stjærnerne hjem,
men ute ved verdens grænse
en vifte av ild bryter frem.
Solen, solen, Guds Iuende øie,
hviler på elv og høie.
Rørte en trollmand ved jorden?
Alle dens åndende barmer går,
alle dens lemmer røres
og alle dens pulser slår.
Langs elven driver det morgendampe,
det raser av glædeskampe.
Se, våren er kommet i dalen.
Nu rømmer han hiet den magre bjørn
og høit over vestens fjælde
seiler en kongelig ørn.
Og sjura ved gården i travl affære
med bryllup i tukt og ære.
Lat spille med vår over jorden!
Og ind i den store naturens musik
det mumler en lyd fra mit hjærte,
en tak for hver vår jeg fik.
Det dunker som hovtramp i brystet inde,
en glæde fra Gud til mig —
den største som nogen har fundet
og nogen vil finde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
