Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Gravsted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nei Herregud lat mig ikke forgå
i en seng med tæpper og lakener på
og med våte næser tilhuse.
Lat mig rammes en dag uten forutbesked
og falde omkuld i skogen et sted
hvor ingen vil komme og snuse.
Jeg kjender vel skogen, jeg er dens søn,
den vil ikke nægte min ringe bøn
at dø på dens tyttebærsmue.
Så gir jeg igjen uten taler og styr
mit store kadaver til alle dens dyr,
til kråke, rotte og flue.
Jojo jeg skal holde en fest når jeg dør,
en fest som skal skaffe de næb og klør
og tænder endel at bestille.
Men ekornen lægger sit hode påskrå
og ser fra sin kvist med de øine små
som menneskeøine, den lille.
Så blir det et rikelig mål til hver,
og endda så sitter den mætte hær
og piller det gode taffel.
Da ribber tilslut en ørn mit skelet,
han blir på stedet til alt er ætt,
så trækker han ind sin gaffel.
Og sent på kvælden og natten lang
det lyder til ære for liket en sang
så skjøn som av nogen klokker.
Da får jeg min siste ovation,
for uglen i egen høie person
vil tute som bare pokker.
Og resten av hele mit jordiske støv
er dækket ved gry i en grav av løv
når sluttet er nattens gammen.
Farvel, mine venner! Jeg mættet jær bra!
— Men alt dette løv hvor kommer det fra?
Jo vinden har feiet det sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
