Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Alrunen - IV. Høisang - Mønsterbo - Alle borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
O før mig, min kjærest, til haven
hvor blomsterne står og lugter.
Jeg reder vort leie med blomster,
din kjærlighet er vort dække,
min er som de søte frugter.
Kom med til min moders stue,
jeg elsker dig så, du kjære.
Jeg sanket alruner sammen,
det er både gamle og nye,
til dig skal de alle være.
O kys mig. Din mund er deilig,
den er som den røde lilje.
Jeg kjender mig liflig av elskov,
o før mig til moders kammer
og ta mig efter din vilje.
MØNSTERBO
En bjørk og en hassel i skogen
besluttet at sætte et mønsterbo.
Der stod de og gned sig sammen
så begge fik sår på stammen.
De elsker, sa forstpsykologen,
og det er jo yndig, skulde jeg tro.
Der stod da de trær i skogen
og drev til det ytterste mønsterbo.
Han gned som en bælgetræder,
hun gren og knirket som læder.
De tørker, sa forstpsykologen,
men begge har engang villet det jo.
Så var det de trær i skogen
og deres ide med et mønsterbo —
en vår da hver busk fik blomme
stod disse så tørre og tomme.
De døde, sa forstpsykologen,
de gned sig et sår som aldrig fik gro.
ALLE BORTE
Alle borte, huset vort
og aftenen er lummer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
