Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - I ventetiden - Gammel jomfru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
For intet er som første gang
med al dens gode sødme.
Den første gang var bak en hæk
i høiet på en slæde.
Men siden blev det mangt et sted
med lukket dør og mørke med.
Men intet er som bak en hæk
i hjærtets første glæde.
Vel venter jeg ham nu ikvæld
og gjør mig muntert rede.
Jeg husker hvert et kys fra før
og kjender hvert et grep han gjør.
Vel venter jeg ham nu ikvæld,
men med en bitter lede.
Han drøter. Kanske skal hans blik
nu for en anden gløde?
Ja gå, min ven, til hvem du vil,
jeg går til ro og takker til....
Nei hør, min ven, du drøier så,
du piner mig tildøde!
GAMMEL JOMFRU
Hun sitter med lampen på bordet
i briller og kappe og sjal
og tørker iblandt sine øine
og strikker og lægger kabbal.
Hun løfter sig sjælden av stolen nu,
bevægelse er denne jomfru en gru,
for gigten er blit så gal.
Men engang så kunde den jomfru
jo løfte sig op fra en stol!
Og engang så traf hendes blikke
så sikkert som nogen pistol!
Da var det ei mand i den ganske by
som ei måtte falde for dem eller fly;
selv stod hun så fjærn som en sol.
Men engang så kom jo den rette,
da tapte jomfruen så kry:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
