Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det vilde kor (1904) - Ved nyingen - Godnat herinde - Gutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
VED NYINGEN
Jeg går og pusler i skogen
og tænder et bål ved kvæld.
Nu slukner en dag i vesten
og månen står halvt påhæld.
Alverden er gåt til hvile,
det tier fra busk og sti,
men flagermusvinger sortner
i nyingens skin forbi.
Mit hjærte dovner og drømmer
og stilner som i en rus.
Omkring mig vælder fra skogen
et sagte evindelig sus.
GODNAT HERINDE
Nu ruger nat over enger
og alt i mørke forgår.
Jeg lytter her fra min rute,
det tier så tomt derute,
det er som når klokken står.
Da hører jeg røster kalde
som op fra en huldreby.
Jeg vet det er mig de vil finde.
Godnat da, I to herinde,
jeg kommer igjen ved gry!
Så gik jeg mig ut i natten
og droges så sælsomt hen —
Gud nåde hver far og make
som vel fandt sin vei tilbake,
men aldrig kom helt igjen!
GUTTEN
Han kom så evig bortefra en øde verden hvit
hvor alting lå med unævnt navn og tiet.
Det hang en vei hos stjærnerne, den fulgte han hit
hvor liv og lys og lyde,
hvor under efter under lå og biet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
