Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
han og kunde være så flink med hode og hænder måtte Ame-
rika være det eneste rette land. Han lånte til billetten og rustet
sig med godt mot, jeg var netop på Helgeland da han tok farvel
med familjen og drog avsted. Det eneste jeg kunde gjøre var
å bede en inderlig bøn til Gud om at det måtte gå ham godt
i det nye liv og den nye verden, endelig bad jeg også den nådige
Gud om å tilse og skjerme konen og de to små som blev latt
tilbake her, men som skulde komme efter såsnart manden så
sig råd til det. Så reiste han. Herrens vilje ske! Hun så ham
aldrig mere.
Nei hun så ham ikke mere på denne jord. Hun fik et par bre-
ver fra ham om at han var kommet vel over og tænkte sig
vestover, siden gav han ikke livstegn fra sig. Hun læste i bla-
dene om en overhændig stor brand i Chicago hvor så mange
kom bort, så var han vel blandt de omkomne, kunde hun frykte.
Men hun holdt aldrig op med å spørre og forske efter ham og
tænke på ham år efter år, og dertil levet hun i den sørgeligste
fattigdom. Det var en hård tid for hende, ikke var hun gift og
ikke var hun ugift, og forsørges skulde hun med sig og sine.
Mig tålte hun næsten ikke å se når jeg kom omkring på de kan-
ter av landet, og hun sa til mig at det hadde vært langt likere
om jeg ikke hadde lånt ham pengene til billet end å nedstyrte
dem alle i ulykke. Det kunde jeg ikke svare noget til og jeg
gik bort med sorg i hjertet. I det sindsvæsen hun nu hadde
torde jeg ikke vise mig ofte for hende, men sendte hende bare
en hilsen til jul og de andre høitidene. Det tok hun mig også ilde
op, og næste gang jeg kom var hun fuld av bitterhet og lot mig
høre meget ondt. Jeg forstår ikke hvorfor du sniker dig ind her
på disse kanter, sa hun, hører du ikke hjemme i Hamrøya? Jeg
kommer sørfra og skal langt nordover just nu, sa jeg, så jeg
vilde bare se indom. Nei du går og lusker, sa hun, og hvad må
folk derhjemme tænke om det. Du mener vel ikke at du får mig
til å glemme ham som du fik væk? Haha, gode Martin, du vil da
ikke by dig imot ham? Nei det har ikke vært min mening, sa
jeg. Ja du skal bare ta det du har med, jeg vil ikke eie det for
mine øine, sa hun, vi trenger ikke noget og du skal ikke vør!
Det var bare ørlite til børnene, sa jeg. Ja men jeg forstår ikke
hvorfor du ikke kan holde dig væk, sa hun. Jeg skal holde mig
væk, sa jeg.
Jeg angret på at jeg sa det, for jeg gjorde bare galt værre og
fik hende til å gråte. Det var ondt å se på. Jeg sa til hende at
jeg tænkte ikke en smule mere på det hun hadde sagt, men hun
kaldte sig selv det verste utskudd og kreatur og vilde ikke la
sig trøste. Da jeg gik fulgte hun mig ut og gråt hele tiden. Nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
