Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
recept, jeg så næsten ikke på den, men den skulde leveres
i januar. Briller fik jeg ikke, men derimot noget rart som jeg
ikke hadde bedt om: recept på en håndluppe og en flaske jod!
Jeg kunde bare gå indom apoteket og få med mig joden med
det samme, sa han. Da jeg vilde betale veivet han mig væk med
hånden og vendte sig ind til bordet igjen.
Jeg kom altså hjem til hotellet med en flaske jod og recept
på en håndluppe som skulde fåes hos Optikus i januar. Synet
mit fik jeg ikke noget for.
Rare folk disse øienlæger. Jeg har fåt et dårlig indtryk av
dem.
Men ellers var opholdet i Oslo bare fornøielse og glæde, den
herligste jul jeg har levet i noget hotel. Jeg gjorde turer rundt
omkring, besøkte børn og børnebørn, var på utstillinger, ruslet
oplagt om og så på byen Oslo efter alverdens år. Mange ting
var fremmede for mig, bustrafikken, alle restauranterne, en
helt ukjendt ungdom i livet dag og kveld. Alle var hjelpsomme
og høflige på mine turer, de vilde gi mig sin plass eller sin
avis, når de skjønte at jeg skulde av vilde de åpne for mig, men
jeg hadde vært sporvognskonduktør i Chicago og greide mig
selv. I det hele tat kunde jeg ikke merke nogen avkjølet ven-
lighet mot mig, skjønt jeg jo fremdeles var fange. En ung
dame stanset mig midt på Karl Johan, sa noget, lo og slog
armene om halsen på mig. Jeg husker hun hadde brune øine.
En herre som bar en rygsæk så på mig og sa: Har De ikke galo-
sjer i dette føre» Kom med mig og få galosjer! Han drog i
mig og vilde ha mig med. Da han blev plagsom takket jeg ham
og kom mig ind i hotellet.
Men det var meget tull med båtene nu i helgen, jeg måtte
vente på at nogen ikke kom og at andre indstillet ruten. Først
efter ti dager kom jeg tilbake til gamlehjemmet.
å
Jeg er i en skammelig uorden med mine saker, har ikke sva-
ret på brever, ikke takket for blomster eller små gaver med
kort og hilsen. Nu er det andre året jeg har forsømt å takke
min gode forlægger i Barcelona, han glemmer aldrig å telegra-
fere og lykønske med årskiftet. Her ligger en haug brever fra
utlandet på bunden av kofferten enda mange flere fra ifjor. De
vet ikke at jeg sitter inde, de kan ikke tænke sig at jeg ikke
har fåt mig en plass i «systemskiftet». Men det kan jeg.
Dagene skrider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
