Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På gjengrodde stier (1949)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Tider skrider, det er blit sne og vinter. Her stopper jeg. Ingen
vet hvor længe jeg sat her og tænkte mig om, men jeg kom
ikke videre. Jeg mente at jeg kunde si noget makeløst og træf-
fende om sne og vinter, men jeg mislyktes. Det samme kan det
være. Jeg våknet en morgen og fandt sne og vinter, det er det
hele. Å men det er ikke det hele, sne og vinter er et onde for
mig.
At det findes en årstid så fuldkommen alene om å være for-
færdelig. Den unge piken nævner den med hakkende tænder,
den vise maur flygter metervis ned gjennem jorden for å
komme sig væk fra den. Det står ikke på for mig, jeg har fåt
gode sko, men igår læste jeg et telegram fra hungerdistrik-
terne, det stod om børn uten matsmulen, om børn som måtte
tines op på sin mors krop og ellers stivne.
Og til dette kan mennesket ingenting si, ingen nærgående
spørsmål gjøre. Fjeldene står der borte med sin tyngde helt
for sig selv, skogen er stendød og gjort ihjel, alt tier til alt,
sneen er hvit og snil og ligger der, frosten avviser al jevn-
byrdighet og later ikke mennesket komme tilorde.
Tiden skrider.
Min «sak» har det fremdeles lange utsikter med. Represen-
tanten for erstatningsdirektoratet kan ikke gjøre mere end han
gjør, han meddeler offentlig med korte mellemrum at saken —
nei den er enda ikke «berammet». I oktober håper han at den
kommer op «i høst». Også i november håper han til et par av
aviserne å få saken op «i høst». I høst! sier han. Det er
meningen den skal overvintre.
Imidlertid får representanten opringning av en person som
han ikke godt kan overhøre. De snakker nogen få ord sammen
og blir enige om at min sak ikke længer skal utsættes. Jeg blir
berammet til 16. december året 1947. En uke før jul.
Jeg går omkring i mit gamlehjem med budskapet om hvad
som er hændt, nei jeg hopper rundt til alle mennesker og for-
tæller nyheten.
%
Dagen oprinder. Retten er sat.
Da jeg ikke hører og mit syn er stærkt svækket det siste år
er jeg noget fortumlet, jeg kommer ind i en mørk retssal, jeg
må ha undervisning, jeg skelner bare en og anden ting. Så taler
aktor, så svarer min forsvarer opnævnt på stedet. Så blir det
pause.
Jeg har hverken hørt eller set hvad som er foregåt, men jeg
er rolig og iakttar mere og mere omkring mig. Efter pausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
