Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
til sine undergivne i det ytre kontor. Alt går som en lek for
ham, han sier endog med mellemrum en pussighet som får da-
merne til å le. En fattig kone træder ind, Lynge kjender hende
og vet hendes ærend, hun er åpenbart vant til å komme til ham
på visse dager, han rækker hende over bordet en krone, nikker
og skriver igjen. Han har sine garn ute allevegne og over alles
hoder blinker Gazettens sværd. En redaktør er en statsmagt og
Lynges magt er større end nogen andens. Han ser på klokken,
reiser sig og roper ut til sekretæren:
Har ikke ministeriet sendt os nogen forklaring endnu?
Ner:
Og Lynge sætter sig rolig ned igjen. Han vet at ministeriet
må bekvemme sig til å gi ham den forklaring han har forlangt,
ellers gir han den endnu et støt, kanske nådestøtet.
Gud, hvor De er hård mot de stakkars ministre! sier den ene
av damerne. De dræper dem jo.
Men Lynge svarer alvorlig og varmt:
Således går det hver svikersjæl i Norge!
Ved hans venstre side, borte ved vinduet, sitter en for Ga-
zettens redaktør meget vigtig person, en mager, gråhåret herre
med briller og paryk, det er hr. Ole Brede. Denne mand, en
journalist uten ansættelse og som aldrig skriver noget, er Lynges
ven og uadskillelige ledsaker; onde tunger har git ham opnavnet
Leporello fordi han stadig er ved Lynges side. Han bestiller
ikke noget i bladet, han har ingen anden sysselsættelse end den
å sitte på en stol og opta en plass. Han taler ikke uten han blir
spurt om noget og selv da leter han efter de fattigste ord. Man-
den er en prægtig blanding av dumhet og godmodighet, en
mand som er koldblodig av lathet og elskværdig av nød. Redak-
tøren ærter ham med å kalde ham dikteren og Leporello smi-
ler hertil som om det ikke kommer ham ved. Da de to damer
reiser sig og går reiser redaktøren sig også, men Leporello blir
sittende.
Farvel, sier redaktøren og bukker Se Glem ikke Deres
pakke, frøken. Farvel.
Endelig vender han sig til Ihlen:
Var det noget De vilde?
Og Ihlen træder frem.
Jeg har en artikel om vore bærsorter som jeg vilde høre om
De kunde bruke.
Om vore 1...?
Bærsorter.
Redaktøren tar manuskriptet i hånden og sier idet han ser
på det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
