Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
forelsket i hende at .... men det var for ynkelig, virkelig alt-
for latterlig, hun gad ikke skjænke det en tanke. En anden
sak var det med Nagel som nær hadde fåt hende til å opgi
sig selv så aldeles. Det hang i et hår den siste gang hun så ham;
et eneste ord til, en halv bøn fra hans side igjen, og hun hadde
trodset alverden og kastet sig til hans bryst. Men han hadde
ikke uttalt denne halve bøn, han hadde ikke våget det endnu
en gang, og det var hendes egen skyld, hun hadde vist ham
så grusomt tilbake et par ganger. Javisst var det hendes egen
skyld.
Men siden hadde også fru Dagny gåt og båret på denne
skyld mot sig selv og mot ham. Ingen visste hvad som trykket
hende, men ofte kunde hun støie og fjase og kokettere værre
end den værste og så med ett bli mut og stille. Det var nu så
hendes væsen.
Og nu kom denne historie med præsten. Hun ante hvad det
gjaldt, følte det på sig, og det stemte hende ikke til munterhet.
Altid skulde det gå galt, altid var det nogen som ikke tok vare
på sig. Hvorfor kunde det ikke gå godt med menneskene så de
blev lykkelige i livet? Lynge så straks at han hadde sat hende
i misstemning, han kjendte hende så vidt at han ikke kunde
ta feil, og han sa derfor med lav røst:
Vil De at jeg skal gå op i sætteriet og ta artiklen tilbake?
Hun så forundret på ham. Det hadde ikke faldt hende ind
å ha medlidenhet med præsten, det var ikke hans historie som
først og fremst pinte hende. Hun sa:
Mener De hvad De sier?
Selvfølgelig! svarte han.
Nei hvor kan De gjøre meg et slikt spørsmål? Er ikke præsten
skyldig?
Jo. Men for Deres skyld vet De ....
Å, sa hun og lo, hvor De narrer mig!
Men hans tilbud hadde allikevel sat hende i bedre humør,
han var istand til å gjøre hvad han sa, og hun takket ham
virkelig oprigtig.
Jeg kan bare ikke forstå hvorledes De får vite alt, hvorledes
De får utspioneret alle disse mennesker. De er makeløs, Lynge!
Dette: De er makeløs, Lynge! for ham som en iling gjennem
hjærtet. Det var i grunden så sjældent å bli litt umiddelbart
anerkjendt allikevel trods sine fortjenester og han svarte tak-
nemmelig med en frase, en spøk:
Man har jo sine angler ute, man dovner ikke. Man er presse,
man er statsmagt.
Og han smilte selv av sine ord ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
