Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
sortskjægget og mager mand kommer ind. Han har en smule
aktie i bladet og er det hengiven med liv og sjæl.
Lynge hadde hørt at abonnenterne begyndte å forlate dem?
Ja, og de skulde være gåt over til Nordmanden.
Lynge tænker. Den lille forretningsfører tænker også.
Nordmanden hadde avertissementer fra dampskibsforretnin-
gerne, sier han.
Ja det hadde den kanske? svarer Lynge spørrende.
Ja Nordmanden hadde også avertissementer fra kanalvæsenet
på Fredrikshald.
Ja, sier Lynge med ett, det skulde den nu rent ut sagt ikke
ha. Det retfærdigste var at man averterte i det mest utbredte
blad og det mest utbredte blad var Gazetten. Nå, det var så
langt fra Lynge å ville en meningsfælle tillivs; men denne me-
ningsfælle støttet ham ikke længer i Venstres gamle politik, den
hæmmet tværtimot Gazettens virksomhet. Derfor måtte han be-
kjæmpe den, det var et principspørsmål.
De talte litt om de frafaldne abonnenter, Lynge fik tallet,
det nævntes mange kjendte venstrenavne, flere hadde uttryk-
kelig angit unionsartiklerne som grund for sin opsigelse av
bladet.
Før forretningsføreren gik hadde det modnet sig en djærv
plan bak hans lille forslagne pande.
X
Sneen fyker i ilinger i gaterne, Slotsbakken står i røk. Alle
røster, alle lyder, hovtramp, bjælderingling begraves dumpt
i sne, alle lykter gløder uten å lyse. Og menneskene stemmer
sig med opbrættede frakkekraver og opskutte aksler gjennem
byen, haster hjem, haster hjem.
Det er kvæld, Leo Høibro spaserer opret og ufølsom som
en bjørn gjennem sneen i Slotsbakken. Han har fremdeles intet
overtøi på og går uten hansker, men en og anden gang når
hans venstre øre fyldes av sne tørker han sig hurtig av med
sine røde, varme hænder og spaserer videre uten å forhaste sig.
Høibro kommer fra banken og skal hjem. Han er allerede
kommet op til Parkveien, en gangdør åpnes hurtig, en dame
smutter ut på gaten og døren lukkes forsigtig efter hende.
Damen får øie på ham og vil trække sig tilbake, men det er
forsent, de står med en gang like overfor hverandre. Han kjen-
der hende straks, det er Charlotte, og han hilser.
Var virkelig frøkenen ute i slikt veir!
Hun er angst og skamfuld; anet han noget? Høibro var netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
