Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
rale blade for dets svikefulde frafald; som segnet under alles
voldsomme foragt; som stod og faldt på Stortingets nåde som
nølte med å gi det dødsstøtet — dertil et splittet Venstre som
kjævlet indbyrdes om gjennemførelsen av de siste store reform-
saker; gamle politikeres overgang så til det ene, så til det
andre parti; uro og forvirring og svigtende meninger på alle
kanter.
Ihlen hadde aldrig i sit liv levet i så oprevne tilstande før,
det gik mere og mere op for ham at partipolitiken ikke var
hans fag og at han slet som en træl for ikke å gi sig helt over.
Han var litt efter litt glidd over fra å skrive om enebærolje
til medicinsk bruk — noget som det rent ut sagt ikke var nogen
almindelig interesse ved — til artikler om husråd for sykdom-
mer, utdrag av en populær lægebok. Han sank stadig dypere og
dypere, skrev om renlighetstilstanden i gaterne, om kloakvæsen,
og havnet i en artikel om behandlingen av slagt på torvene.
Længer ned var det umulig å komme. For en avstand fra hans
nationalspørsmål på to millioner til dette varsku til Kristianias
slagtere om å holde sine fangskind rene. Men for å sætte kronen
på hans fornedrelse hadde redaktøren nu fordret at han skulde
referere fra tinget, og dermed hadde Lynge desværre også
måttet frata ham hans faste løn og sætte ham på spaltebetaling
for alle små originalarbeider. Idag var alt dette sket, netop
nu da han gik fra kontoret.
Ihlen var nedstemt og mørk; morn spurte:
Men spaltebetaling er det så dårlig?
Nei, mor, svarte han, det kunde bli meget godt hvis man
bare trykte det jeg skrev.
Det blev stille i stuen. Selv Høibro sat et øieblik stum. Fru
Ihlen kunde altså ikke længer betale ham det lille lån tilbake,
og hvorledes skulde det da gå med hans avdrag i banken den
næste måned? Han vilde allikevel ikke vise nogen bedrøvelse
iaften, komme hvad som vilde! Så flyttet han sig hen til Fred-
rik, talte freidig med ham, sa at når man først var kommet
ordentlig i gang med å skrive for spalten pleiet man å finde
det langt bedre, man var mere sin egen herre, man kunde også
arbeide hjemme. Ja, sa Fredrik, nu får jeg forsøke det.
Den unge dame i sofaen reiste sig for å gå. Høibro til-
bydde sig å følge hende hjem og damen takket hjærtelig for
hans elskværdighet. Men det var vel synd å trække ham ut i
uveiret igjen?
Ikke det spor! Ho, det var ham en fornøielse å bli litt godt
indsnedd!
Men da reiste Charlotte sig også og trak morn med i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
