Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
støtt sammen med ham både i teater og ved koncert uten å si
noget, selv om han hadde hat en eller anden dame med; men
det var ialfald en dæmper på ham, et bånd, han følte sig ikke
som spillemand.
Da Lynge trådte ind i fru Dagny Hansens stue mottok hun
ham med et lite glad utrop. Det var vakkert av ham at han
hadde git sig tid til å se ut til hende igjen, i så urolige tider.
Det var endnu et menneske tilstede, en frøken Gude, en dame
med ganske hvitt hår. Lynge hilste hjærtelig på hende, han
hadde truffet hende før herute, hun bodde sammen med fru
Dagny som søster, som kamerat. Frøken Gude gik forresten
straks ut av stuen. Det gjorde hun altid når det kom fremmede.
Lamperne var tændt, en rød ballon hang og glødet i sofa-
hjørnet og borte ved den anden væg stod på et bord en lampe
med et hvitt lys fra den hvite silkeskjærm. I kakkelovnen
brændte det lystig.
Fru Dagny satte sig i sofaen under den røde ballon og Lynge
midt imot hende på en stol. De talte om byens siste nyt, et
overfald ute i Sandviken som Gazetten hadde set sig istand til
å bringe en stor leder om imorges. At menneskene kunde være
så gruelige mot hverandre! Fru Dagny kom til å ryste når hun
tænkte på det. Hun bodde der i hele etagen mutters alene med
frøken Gude og piken, hvor snart kunde ikke turen til en ulykke
også komme til hende!
Lynge lo og sa:
Mutters alene, ialt tre voksne mennesker! Forresten gav han
hende ret i at hvis ulykken skulde være ute så. Nå, det var
vel ingen som hadde hjærte til å gjøre hende noget ondt når
man først så hende. Det kunde han ikke tro. Nei hun skulde
være i hans sted! Anonyme brever, trusler, undsigelser næsten
hver eneste dag!
Og fru Dagny rystet igjen.
Tænk! Hvad gjorde han da med slike brever?
Lynge trak foragtelig på akslen, trak foragtelig to ganger på
akslen og svarte likegyldig:
Læser dem ikke engang.
Tænk! Men at De tør våge det, våge å stå i det slik?
Og han svarte med overlegen spøk, en salme: Hja! Man går
i fare hvor man går.
Så husker fru Dagny med ett at de skulde i teatret og sprin-
ger op. Nei nu hadde hun nær glemt det!
Lynge ser på klokken. Han trak litt på sit svar: Det var
igrunden blit nokså sent, første akt vilde ialfald gå tapt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
