Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
av den uro som altid kom over ham i Charlottes nærhet. I
nogen øieblikke var det som om han sat i en gynge, halvkvalt
av den susende deilighet som trak gjennem hans hjærte når
han seilet nedover. Han vilde ha sagtnet sin gang, holdt sig bak-
efter hele veien, men damerne hadde allerede set ham, og han
hadde intet rimelig påskud til å søke ind i en sidegate. Hvad
skulde også de to søstre på gaten efter allerede klokken otte
om morgningen?
De hilste på hverandre og Sofie sa straks at det var det blanke
veir som hadde lokket dem ut. Charlotte var påfaldende munter
å se til, hun hængte ikke længer med hodet. Kom en og anden
spaserende som de møtte til å stirre litt på hende fordi hun
så så godt ut idag lo hun høit og gjorde kvikke bemærkninger
om dem. Til Høibro henvendte hun ikke et ord.
Nu skulde damerne nytte leiligheten til å besøke utstillingen
klokken ni, sa han.
Sofie var villig; hvad mente Charlotte?
Charlotte sa kort nei.
Neinei, sa Høibro også, så kunde de jo gå i Stortinget. Der
var det også svært interessant nu for tiden.
Men Charlotte vilde heller ikke gå i Stortinget. Charlotte
vilde gå på gaten og se mennesker.
Nå, så var det intet å gjøre ved det. Når alt han foreslog
blev forkastet så skulde ikke han si mere. Høibro tidde.
Glæder De Dem meget til våren? spurte Sofie.
Ja. Jeg vet aldrig å ha længtet mere mot den end iår, svarte
han.
Det er ganske rimelig, bemærket Charlotte og lo kort. De
har vel heller aldrig nogen vinter frosset så meget som i vinter.
Sofie gav søsteren et forbauset blik.
De var kommet ned i parken. Pludselig stanser Sofie og sier
ærgerlig:
Jeg har glemt boken. Huf, nei nu må jeg gå tilbake.
Det kan jo hr. Høibro gjøre, sa Charlotte og pekte over til
Høibro med hodet.
Sofie gav hende atter et blik.
Nu la jeg boken på bordet, men naturligvis glemte jeg den,
sa hun.
Ja men Høibro kan jo hente den, sa Charlotte atter. Hun sa
det med fast rynket pande.
Man måtte vel først spørre hr. Høibro om han vilde være
så venlig, sa Sofie.
Med fornøielse, måtte han svare. Hvad er det for en bok?
Hvor ligger den?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
