Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør Lynge (1893) - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
artikel, fuld av sand følelse og kraft. Lynge var meget taknem-
melig for denne hjælp, selv var han ikke længer så rap på
pennen som før og kunde såre vel trænge til en håndsrækning.
Hans gamle smidighet hadde tapt sig, hans slag blev mere
og mere å likne med Nordmandens slag som ingen mand tumlet
for. Hvorledes kunde det være? Hadde han ikke den selvsamme
kraftige overbevisning om sin saks ret som før? Og sparte han
sig kanske, la han sig på latsiden? Ingenlunde, Lynge slet
tværtimot hæftigere end nogensinde. Midt i sin avtagende jour-
nalistiske ævne arbeidet han så flittig som om han aldrig hadde
tænkt eller følt noget andet i sit liv end at Venstre skulde seire
netop ved dette valg. Ingen skulde klage over hans tro på saken
og hans vilje til å forsvare den; hver dag bragte Gazetten en
valgleder. Bare værkseier Birkeland gik der alene i sin skumle
mistænksomhet og sa: Om Lynge skriver ren venstrepolitik i
ti år i træk uten å slingre så er jeg ikke sikker på at han ikke
har en baktanke med det.
Men Birkeland — så mange gode egenskaper som den mand
hadde — han var et av de tyngste hoder i landet, et av de
latterlig tunge hoder. Så mangen gang hadde han spærret mun-
den op og stirret efter Lynge når denne utmærkede redaktør
danset avsted på letten tå gjennem vanskeligheterne og gjorde
de nydeligste kunster med hvert spørsmål. Birkeland kunde ikke
følge med, hans hode var altfor tungt, og han gjentok bare
denne skumle frase om de ti år og baktanken som han desuten
desværre fik færre og færre til å tro på.
Lynge viste i gjærningen at hans politiske slingringer ikke
var så alvorlig ment, han var så godt som nogen en norsk
venstremand når det knep. Rigtignok hadde han kastet med
hodet, men han hadde selv fåt en følelse av at man ikke burde
ha gjort det, og mangen gang i enrum satte han sig til å angre
bitterlig disse kast med hodet siden de hadde vist sig så uhel-
dige. Hvad om de simpelthen hadde vippet ham av pinden! Han
var på et hængende hår nær blit sat utenfor det hele. Og Lynge
vilde jo ikke sættes utenfor, han følte endnu alverdens mulig-
heter i sig og kunde utrette mere end nogen forstod.
Hadde ikke netop nu hans instinkt feiret en ny triumf i den
Høibroske sak? Lynge hadde følt i sit blod at Høibro var en
sådan person i samfundet som var moden til avsløring og han
hadde ikke behøvet å rette mere end et par nålestik mot ham
på må og få før han overgav sig.
Samtidig kunde han overraske landet med en fuldstændig
liste over de indstillede juryembedsmænd flere dager før ut-
nævnelserne fandt sted. Dette store kup vakte overmåte megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
