Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham. Han har laksko på benene og ser godt ut med sit snoede
overskjæg og sit blanke, mørke hår.
Han lægger veien om det ene torv efter det andre, det morer
ham i hans forvåkede tilstand å se på bønderne som kommer
skranglende ind igjennem gaterne en efter en og besætter alle
byens plasser med sine kjærrer. Vårsolen har brunet deres
ansigter, de går med tykke uldbind om halsen og deres hænder
er stærke og skitne. Nu er det dem så meget om å gjøre å få
solgt sit slagt at de endog praier ham, en yngling på fire og
tyve år uten familje, en lyriker som bare slentrer likegyldigen
om for å adsprede sig selv.
Solen stiger. Det begynder å myldre av folk og vogner, med
små mellemrum piper det så ved fabrikerne i byens utkanter,
så nede ved jærnbanestationerne, færdselen blir større og større,
travle mennesker svirrer hit og dit, enkelte ætende på sin
frokost som de holder i hånden indsvøpt i en avis. En mand
skyver et sandt lass av poser og pakker på en håndvogn, han
leverer varer omkring i husene, han spænder i som en hest
og læser samtidig i sin notisbok hvor han har alle sine
adresser. Et barn løper ustanselig om med morgenaviser, det er en
liten pike med st. veitsdans, hun kaster sin lille krop i alle
retninger, rykker med akslerne, stirrer, jager avsted fra dør til
dør, klamrer sig opover trapperne til de høie etager, ringer
på og iler videre, efterlatende en avis på hver tærskel. Hun
har en hund med sig og hunden gjør veldresseret hver tur med.
Den lille hund!
Alting er i bevægelse og larmen vokser, begynder ved
fabrikerne, ved værfterne, de mekaniske værksteder, sagbrukene,
blander sig med vognrammel og menneskelige stemmer,
gjennemskjæres av en og anden dampfløite hvis piping stiger til
himmels som en jamrende stråle, og slår endelig sammen over
de store torve, så hele byen er som indhyllet i et uhyre brus.
Midt i dette ses telegrafbudene med sine tasker, bringende
ordrer og kursnoteringer fra alverdens lande. Handelens store og
mærkelige poesi gjennemsuser byen, hveten i Indien og kaffen
på Java står i flor, de spanske markeder forlanger fisk, megen
fisk i fasten.
Klokken er otte, Irgens går hjem. Han passerer H.
Henriksens forretning og bestemmer sig til å kikke ind. Ved pulten
sitter fremdeles firmaets søn, en ung mand i cheviotklær. Han
har store, blå øine skjønt hans hudfarve er mørk, en
uordentlig hårlugg hænger ham ned i panden. Den høie, noget
markerte, noget indesluttede fyr ser ut til å være tredive år. Hans
kamerater sætter megen pris på ham fordi han har hjulpet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
