Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
kaldte ham høit og tydelig for dikteren selv om både Irgens
og forfatteren Øien var tilstede.
Skuespilleren knapper sin ulster helt op i halsen og fryser.
Nei vårtiden den er mig for ram, sier han.
Det er det motsatte med mig, bemærker advokaten. Jeg
kunde rope hei hele tiden, det vrinsker formelig i mig, mit
blod spiller en jagtsang. — Og den lille foroverbøiede yngling
rettet sig op ved sine egne ord og så over til Paulsberg.
Ja ser man det! svarte skuespilleren spydig. Mandfolk er
nu mandfolk allikevel, sa eunuken. —
Hvad mener du med det? =
Ingenting, Gud velsigne dig. Men du med dine laksko og
din silkehat på gaupejagt, hvad?
He, jeg konstaterer at spillekant Norem er blit vittig. Later
os påskjønne det.
De talte med øvelse om alt, tumlet med lethet sine ord,
gjorde hurtige utfald og var til enhver tid parate med svar.
Et følge av kadetter går forbi.
Noget så leddeløst som disse militære! sier Irgens. Se på
dem, de går ikke forbi som andre dødelige, de stiger forbi.
Både Irgens selv og maleren lo av dette; men advokaten
så hurtig bort på Paulsberg hvis ansigt ikke fortrak sig det
minste. Paulsberg sa et par ord om maleriutstillingen og
tidde.
Så gik man over til gårsdagen i tivoli, man begyndte å slå
ind på politik: Ganske visst, man kunde nægte alle bevilg-
ninger, men. Og desuten var det kanske ikke engang flertal
for alle bevilgningsnægtelser. Nei jagu så det skralt ut ....
De anførte uttalelser av ledende stortingsmænd, foreslog å
stikke Slottet i brand og proklamere republiken den dag
imorgen. Maleren truer med arbeidernes reisning. Vet De hvad
præsidenten sa til mig på tomandshånd: at han aldrig, aldrig
vilde gå ind på et kompromis, det fik heller briste eller bære
med unionen. Briste eller bære, akkurat disse ord brukte han.
Og når man kjender præsidenten ....
Men Paulsberg talte fremdeles ikke med, og da det var ka-
meraterne meget om å gjøre å høre hans mening dristet advo-
katen sig til å si:
Og du, Paulsberg, du sier ikke et ord?
Paulsberg sa sjælden et ord, han hadde levet mest alene og
drevet sine studier eller arbeidet på sine værker, han hadde
ikke fåt kameraternes store øvelse i det mundtlige. Han smilte
godmodig og svarte:
Eders tale skal være ja ja og nei nei, vet du. Herover lo de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
