- Project Runeberg -  Samlede verker / 2. Redaktør Lynge, Ny jord, Pan (6. utg.) /
147

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

fiskeeksport. Jagten lå fortøiet like utenfor Henriksens lager-
hus og vakte dengang almindelig opsigt ved sin skjønhet.
Mastetoppen var forgyldt.

Tidemand sa:

Det er det smukkeste lille væsen jeg har set, tro du mig.

Men Ole Henriksen svarte beskedent:

Å jeg fik vel ikke tusen kroner for hende, om jeg skulde
sælge hende.

Jeg gir dig tusen, bydde Tidemand.

Pause. Ole smilte.

På stående fot? spurte han.

Ja tilfældigvis har jeg det så.

Dermed tar Tidemand til lommen og betaler pengene.

Dette foregik ute på lageret hvor alle betjentene var tilstede.
De lo, hvisket, slog hænderne sammen av forbauselse. Tide-
mand gik.

Nogen dager efter kom Ole over til Tidemand og sa:

Du vil vel ikke ta to tusen for jagten?

Tidemand svarte:

Har du det på dig?

Ja tilfældigvis.

Kom med det, sa Tidemand.

Og jagten var atter Oles ....

Nu var Tidemand gåt ned til Ole Henriksen for å drive
bort en time. De to venner var ikke længer børn, de behandlet
hverandre med utsøkt høflighet og var oprigtig glad i hver-
andre.

Ole får fat på Tidemands hat og stok som han lægger
bort på pulten, mens han viser Tidemand selv til sæte i den
lille toplass sofa.

Hvad må jeg by? spurte han.

Tak, ingenting, svarte Tidemand. Jeg kommer fra Grand,
jeg har netop spist.

Ole satte den flate, tynde kasse med havanesere frem og
spurte igjen:

Et lite glas? En 1812?

Ja tusen tak allikevel. Men du skal vel ned efter det, det
er altfor meget bryderi.

Kan du tale om bryderi!

Ole gik efter en flaske nede i kjælderen; man kunde ikke se
hvad den var av, glasset var som grovt tøi, så støvet var det.
Vinen var kold, den satte skumperler på glasset og Ole sa:

Værsågod, skål, Andreas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 11:02:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-2/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free