Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
hvitt, den smukke pande skjules ikke av håret, hun bærer den
deilig som en nonne. Et par ringer gnistrer på hendes hæn-
der som hun fører op til brystet. Hun puster dypt og sier over
bordet:
Hvor her er varmt, Irgens.
Irgens reiser sig og går bort til et vindu som han vil åpne.
Men nu protesterer en stemme, det er fru Paulsberg. Nei ingen
åpne vinduer, for Guds skyld, det tålte hun ikke. Kom bare
ut av sofaen, det var koldere længer borte i rummet.
Og fru Hanka reiser sig fra sofaen. Hendes bevægelser er
dvælende. Når hun står opret er hun som en ung pike, med
kjække aksler. Hun kikker ikke ind i det store, sprukne speil
idet hun går det forbi, hun lukter heller ikke av parfume, hun
tar tilfældig sin mand under armen og driver frem og tilbake
med ham mens man drikker og passiarer borte ved bordene.
Tidemand taler, han fortæller livlig, litt forceret om en lad-
ning korn, en viss First i Riga, en toldforhøielse. Pludselig
sier han og bøier sig litt over mot sin kone:
Ja jeg er rigtig glad idag. Men undskyld, min ven, dette bryr
ikke du dig noget om.... Så du Ida før du gik? Var hun ikke
nydelig i hvit kjole? Ja når nu våren kommer så skal vi trille
hende i vognen.
Ja tænk, ute på landet, du! Jeg begynder allerede å længes
nu, sa fru Hanka også helt livlig. Du må endelig få haven
og marken og trærne pyntet op. Nei hvor det skal bli herlig.
Og Tidemand som ikke venter mindre på våren end hun
har allerede git ordre til å pynte landstedet skjønt det endnu
ikke var april. Han var henrykt over sin kones glæde og
trykker hendes arm til sig, hans dunkle øine lyser op.
Jeg er rigtig glad idag, skal du vite, Hanka. Nu retter det
sig nok.
Ja.... Hvad retter sig forresten?
Nei, nei, ingenting, svarte manden hurtig. Han slog om, så
mot gulvet og fortsatte: Forretningslivet blusser op igjen, Först
har min ordre til å kjøpe.
Dumrian som han var! Nu hadde han for anden gang for-
løpet sig og kjedet sin kone med sine forretninger. Men fru
Hanka bar tålmodig over med ham, ingen kunde ha svaret
smukkere end hun gjorde:
Ja det er jo rigtig godt.
Efter disse milde ord blev han dristigere endnu, han er fuld
av taknemmelighet og vil vise den på bedste måte, han smiler
med våte øine og sier dæmpet:
Jeg vil gjærne gi dig noget i den anledning hvis du vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
