Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
tror at jeg lever endnu, jeg har også liv i mine fingrer og jeg
hænger fast ved livet. Hvis man tok bindet av kunde jeg se
noget, jeg kunde glæde mig litt over støvkornene i kassens
bund og se hvor de var små.
Suilhet og mørke. En pustende stumhet fra folkemasserne....
Nådige Gud! Vis mig en barmhjærtighet, ta bindet av.
Nådige Gud! Jeg er dit kryp, ta bindet av.
Det var ganske stille i atelieret. Øien drak av sit glas. Male-
ren Milde sat og gravet en matflæk av sin vest og forstod ikke
det minste; han strakte sit glas over mot journalisten, klinket
og sa hviskende:
Skål.
Fru Hanka talte først, hun smilte til Øien og sa fordi hun
altid var så hjærtens snil:
Ja De Øien, De Øien! Hvor det dirrer det De skriver! Pust-
ende stumhet fra folkemasserne, — jeg hører den, fornemmer
den. Hvor det er godt, synes jeg.
Allesammen syntes det var godt og Øien blev helt bevæget.
Det klædte hans unge ansigt å være lykkelig.
Det er nu bare en stemning, sa han. Han vilde gjærne ha
hørt Paulsbergs særlige mening, men Paulsberg tidde.
Men hvorledes kan De finde på å vælge Dem slike æmner?
Jeg mener, disse dikte 1 prosa? Ja ja ja hvor det er godt!
Det er nu mit naturel, svarte Øien. Jeg bryr mig ikke om
romaner, alt opstår i mig som vers. Ja med eller uten rim,
men altid som vers. I det siste rimer jeg heller aldrig mere.
Hvorledes er De egentlig nervøs? spurte fru Hanka med sin
milde stemme. Det er da sørgelig. De må absolut se å bli bra
igjen.
Hehe, ja jeg skal prøve.... Jo det er for eksempel således
at jeg farer sammen, gjør rykk på mig, sliter mig istykker. Jeg
holder ikke av å gå på gulvtæpper, for om det skulde falde
noget ned for mig så finder jeg det ikke igjen. Aldrig! Jeg
hører ikke at det falder og jeg kommer ikke i tanke om å
søke efter det. Der ligger det da. Kan De tænke Dem noget
utåleligere end at der ligger det og De går ifra det? Derfor
pines jeg bestandig når jeg træder på gulvtæpper, jeg tar fat
på mig selv og holder hænderne over lommerne, jeg fikserer
skarpt mine vesteknapper for ikke å miste nogen av dem og
Jeg vender mig rundt mange ganger for å se om jeg ikke kunde
ha sluppet ned en eller anden gjenstand.... Så kan man ha
andre ting å trækkes med, man plages av sære påfund. Jeg
11 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
