Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Indledning - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
andet sted. Fru Paulsberg kunde endog citere repliken, ja opgi
pagina.
Men nu vilde Paulsberg bryte op.
Jeg kommer altså og sitter for dig igjen imorgen, Milde, sa
han med et blik til staffeliet. Han reiste sig, tømte sit glas og
fandt frem sin frakke. Hans kone reiste sig likeledes og sa
godnat, hun trykket hver især kraftig i hånden. De møtte fru
Hanka og Irgens i døren og sa også et kort godnat til dem.
Fra nu av blev de tilbakeværende rigtig overstadig lystige,
de drak som svamper, selv de to unge poeter drak efter ævne
og talte om Baudelaire med røde øine. Ingen la noget bånd
på sig mere. Milde vilde ha åpenlyst rede på hvorfor Irgens
hadde spurt ham efter brændt kaffe. Hvad bruk hadde han
for den? Han skulde nu vel ikke kysse fru Hanka? Ja fan
tro ham.... Tidemand hører på og ler med, ler høiere end
nogen anden og sier: Nei det har du ret i, fan tro ham, den
skjælm. Tidemand var så ædru som nogensinde.
Journalisten tok anledning av den brændte kaffe til å uttale
sig om ond ånde overhodet. Han talte høit og så sig om til
alle. Hvad kom ond ånde av? Dårlige tænder, hultænder, hehe.
Det var hultænderne som forpestet hele munden. Og han for-
klarte det nærmere hvorledes det kom sig at hultænderne
kunde forpeste munden. Maven hadde også noget å bestille
med det.
Nei man generte sig ikke, tonen var fri og man begyndte å
bande hett. Snærperiet var Norges ulykke, man lot heller sin
unge datter gå i hundene av vankundighet om tingene end
man indviet hende i god tid. Snærperiet var den last som for
tiden stod i blomst herhjemme. Det skulde fan tørke mig
ansættes offentlige mænder til å skrike ut høit lidderlige ord
på gaten, bare for å gjøre unge piker bekjendt med livets ting
i god tid. Hvad....knyr du, Tidemand?
Nei Tidemand knydde ikke og Ole Henriksen knydde heller
ikke. Dette med de offentlige mænder var en sjælden original
ide, hehe.
Milde fik Tidemand avsides.
Saken er: du skulde ikke ha nogen kroner, vel? sa han.
Jo Tidemand var ikke helt bar. Hvormange? En tier?
Tak, tak gamle ven, du skal få den igjen, sa Milde med
alvor. Du skal naturligvis få den igjen med det første. Du
er en kjærnekar. Det er ikke længer siden end iforgårs at jeg
sa at dere kræmmere var fan ta mig sjældne mennesker, sa jeg.
Jeg brukte akkurat de ord. Her har du min hånd!
Endelig reiste fru Hanka sig for å gå. Det grydde av dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
