Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Gratulerer! sa Irgens endelig og trykket Oles hånd.
De satte sig alle ved bordet. De fik også allesammen en sei-
del hver og begyndte å tale sammen. Stemningen blev god ved
det lille bord, selv Irgens blev meddelsom og talte med. Han
henvendte sig tværs over bordet til Aagot, spurte om hun
hadde været 1 byen før, i teatret, i tivoli, læst den og den bok,
besøkt maleriutstillingen. Ja men, frøken, maleriutstillingen
må De se! Har De ingen bedre til å vise Dem den skal det
være mig en fornøielse å gjøre det.... De talte vel i ti minut-
ter tværs over bordet til hverandre og Aagot svarte hurtig på
det hele, tit leende, nu og da forglemmende sig selv og spør-
rende med hodet påskakke om en og anden ting hun ikke
visste. Hendes øine var åpne, ingen forvirring sporedes i dem.
Så banket Ole i bordet efter opvarteren, han måtte gå, han
skulde telegrafere. Aagot reiste sig også.
Milde sa:
Ja men De behøver vel ikke å gå, frøken? Du kan jo komme
indom her igjen når du har telegraferet, Ole Henriksen?
Jo jeg vil også gå, sa Aagot.
Nei hvis du vil være, så kan jeg gjærne komme hit tilbake
efter dig, sa Ole og tok sin hat.
Hun så på ham og spurte næsten hviskende:
Ja må jeg ikke gå med dig da?
Jo, jo naturligvis.
Ole betalte.
Å, sa Milde, vær så snil å lægge ut for os også, Ole. Vi er
ikke pengemænd nogen av os idag. — Dermed smilte han og
så bort til Aagot.
Ole betalte atter, tok avsked og gik med Aagot under armen.
De tre herrer så efter hende.
Det var da satan! mumlet Irgens oprigtig beundrende. La
dere mærke til mennesket? -
La vi ikke mærke til hende! Kan dere nu begripe hvorledes
en slik Ole har kunnet få fåt på et pragtbarn?
Milde var enig med skuespilleren i at det var ubegripelig. I
alverdens navn, hvad tænkte hun på!
Tys, snak ikke så høit, de har stanset nede ved døren, sa
Irgens.
De hadde støtt på advokaten. Den samme præsentation
foregik igjen, en liten passiar kunde heller ikke undgås nu, de
sat der med hat og hansker på og var færdige til å reise sig
når det skulde være. Endelig gik de.
I dette øieblik reiste sig en mand ved et av de bakerste borde
og kom bort imot døren. Manden kunde være firti år gammel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
