Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - I spiretid - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
markeder, gjør indviklede forretninger efter en aldeles uanet
målestok ....
Coldevin kunde ikke komme længer, man lo endnu, skjønt
man av hensyn til de gode venner og grosserere som var tilstede
forsøkte å gå over til noget andet. Ole Henriksen og Tidemand
hadde sittet ganske tause og hørt på, de var tilsist kommet
litt i forlegenhet med hvorledes de skulde forholde sig, men
skjulte det så godt de kunde og talte sagte sammen. Pludselig
hvisker Tidemand:
Kan jeg komme over og tale med dig om noget imorgen, Ole?
Det er bare en forretningssak. Kunde jeg komme litt tidlig, for
eksempel ved titiden, uten å forstyrre dig? Godt, tak skal
du ha.
Ved Mildes ende av bordet var man begyndt å drøfte gam-
mel, dyr vin, Johannisberg Cabinet, Musigny. Milde hadde
særdeles god forstand på vin også og motsa advokaten på det
hæftigste, skjønt advokat Grande av den store Grandeslægt
mente å ha drukket gammel vin fra han var barn.
Det er ikke ende på din vigtighet i den siste tid, sa Milde.
Advokaten gav ham et blik og mumlet:
En slik smule oljemaler Milde vil også forstå sig på vin.
Derpå faldt talen på kunstnerstipendierne. Irgens sat og lyt-
tet, han fortrak ikke en mine da Milde holdt på Øien som
den værdigste ansøker. Hvor det ellers var et mærkelig vakkert
træk av Milde å unde Øien dette stipendium av så godt hjærte,
han var selv ansøker og trængte pengene så hårdt som nogen.
Irgens hadde virkelig litt vanskelig for å forstå det.
Det var med en gang blit forbi med interessen for den uri-
melige huslærer. Ingen henvendte sig til ham mere, og han
hadde snart fåt fat på sin hat som han sat og fingret med.
Fru Hanka gjorde ham av høflighet et par spørsmål som han
besvarte, og siden lukket han ikke sin mund op. Det var be-
synderlig at manden slet ikke mærket hvorledes det var fat med
hans krave, det vilde jo bare koste ham et lite grep med den
ene hånd for å rette det. Men han rettet det ikke.
Så tok Paulsberg avsked. Før han forlot restaurationen fik
han journalisten med sig bort i en krok og sa til ham:
Du kunde gjøre mig den tjeneste å sætte ind i bladet at jeg nu
er kommet omtrent midtveis i min nye bok. Det interesserer
jo kanske folk litt å få vite det.
Nu reiste også Milde og advokaten sig, de vækket Norem
som endelig hadde slumret ind efter alle de stille pjoltere og
fik ham nogenlunde på benene. Han begyndte å tale, han
hadde ikke hørt det siste, det allersiste av passiaren, sa han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
