Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
trin ned og hun sa med dirrende mund og pekte tilbake: Jeg
tapte min vifte, den ligger bare ett trin ned, ta den op, kjære!
Og han svarte ikke, men gik videre, og han kaldte på tjeneren
til å ta viften op.
Det var kjærligheten, sa Jehova. Kjærlighet forgår. Jeg er
Jehova.
Og Jehova berørte mine øine for siste gang og jeg så:
Jeg så en by og et torv og jeg så et skafot. Og da jeg lyttet
hørte jeg en kokende lyd av stemmer, og da jeg så var det
mange mennesker som talte og skar tænder av glæde. Og jeg så
en mand som blev bundet, en misdæder som blev bastet med
lærremmer, og den bundne misdæder var en stolt herre av åsyn
og hans øine så ut som stjærner. Men manden hadde en hullet
kofte på og hans føtter stod nakne på jorden, ja det var næsten
ingenting mere av hans klær, ja hans kofte var meget opætt av slit.
Og jeg lyttet og hørte en stemme, og da jeg så var det mis-
dæderen som talte og misdæderen talte med herlighet. Og man
bød ham tie, men han talte, han vidnet, han ropte, og da man
bød ham å tie, tidde han ikke med frygt. Og da denne misdæder
talte sprang sværmen til og holdt ham for munden, og da
han blev stum og da han pekte mot himlen og pekte mot solen
og da han pekte på sit hjærte som var varmt endnu sprang
sværmen til og slog ham. Og da sværmen slog ham faldt mis-
dæderen i knæ og han knælte og foldet sine hænder og vidnet
stumt og usigelig om man end slog ham.
Og jeg så på denne misdæder og så på hans øine som stjærner
og jeg så at sværmen la ham ned og holdt ham med hænder
på skafottet. Og da jeg så igjen skrev en øks i luften og da
jeg lyttet hørte jeg en øks’s hugg mot stokværk og en brusen
av mennesker i glæde. Og da jeg lyttet steg et enstemmig skrik
til himmels fra mennesker i en vånde av glæde.
Men misdæderens hode trillet bortover jorden og sværmen
sprang til og holdt det i veiret efter håret. Og misdæderens hode
talte endnu og det vidnet med høi røst og sa med høi røst alle
de ord som det sa. Og misdæderens hode var endnu ikke stumt
i døden.
Men sværmen sprang til og tok misdæderens hode op og holdt
det i veiret efter tungen. Og dets tunge tidde overvunden og
dets tunge sa intet mere. Men dets øine var atter likesom stjær-
ner, ja var likesom tændte stjærner som alle kunde se ...
Da sa Jehova:
Det var sandheten. Og sandheten vidner endog efter at dens
hode er hugget av. Og efter at man binder dens tunge lyser
dens øine som stjærner. Jeg er Jehova.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
