Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
egen næse? Men denne velsignede nye hensigt og sådant mere!
Gamle minder, javel. Men hvor er i bund og grund pointet?
Jehova har slet ikke været hos ham, neigu har han ei, det er
et påfund. Og desuten, kunde han ikke ha valgt både skjøn-
heten og kjærligheten og sandheten? Det vilde jeg ha gjort.
Pointet?
Nei det er netop det eiendommelige, det skal ikke være noget
fast point, svarer Ole Henriksen. Øien skriver det selv i sit
brev til mig. Det skal virke ved sin lyd, sier han. |
Jaså .... Nei den mand er og blir den samme hvor han
kommer hen; det er saken. Ikke engang tilfjælds blir det ander-
ledes med ham. Gjeitemælk og skoglukt og bondepiker virker
ikke det spor på ham, om jeg så må si .... Forresten kan jeg
endnu ikke begripe hvorfor han har sendt dig manuskriptet,
Ole. Men når det er en fornærmelse å spørre om det så ....
Jeg vet heller ikke hvorfor han just sendte det til mig, sa Ole
Henriksen også. Han vilde jeg skulde se at han arbeidet, sier
han, at han ikke lå på latsiden. Nu vil han forresten tilbake til
byen igjen, han kan nok ikke holde det ut på Torahus længer.
Milde fløiter.
Å, nu forstår jeg, han ber dig om reisepenger? spurte han.
Han har visst ikke mange penger igjen nei og det var ikke å
vente, svarte Ole. og stak manuskriptet i lommen. Jeg synes nu
sandelig at det er et mærkelig dikt, hvad man så sier ....
Ja, ja, ja kjære, lat være å tale om poesi, Ole, er du snil,
avbryter Milde. Og da han selv fik en anelse om at han hadde
været altfor uhøflig mot den arme kræmmer i Aagots nær-
værelse skyndte han sig å lægge til: Jeg mente bare .... Ikke
sandt, det er da kjedelig å høre bare om poesi og poesi hele
tiden? Må vi til en avveksling få litt fetsildfiskeri, litt jærn-
banepolitik .... Det er da en hundsk mængde med rug du har
kjøpt, Tidemand.
Da Tidemand mærket at det nu var flere øine end Mildes
som hvilte på ham måtte han si noget til svar og ikke helt
overhøre malerens ord.
Ja han hadde forsøkt å slå et lite slag, det kunde ikke nægtes.
Nu kom det an på hvorledes det gik hos tsaren, om høsten
allikevel blev nogenlunde, isåfald så det ikke for lyst ut for
ham med hans rugmasse. Kom det endnu regn i Rusland så ....
Det har begyndt å regne, sa journalisten. Store strækninger
har allerede fåt regn nok, fortæller de engelske blader ....
Sælger du forresten allerede av din rug?
Og Tidemand vilde jo sælge hvis han fik sin pris for den.
Han hadde selvfølgelig kjøpt for å sælge igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
