Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Det modner - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Tidemand rystet på hodet:
Jeg skal ikke ha noget av å trække dig med mig.
Ole så på ham, årerne arbeidet i hans tindinger.
Du er en tosk! sa han forbitret. Tror du jeg er så let å
trække med? — Og Ole svor, rød i ansigtet, like under Tide-
mands næse: Jeg skal fan søkke mig vise dig hvor let jeg er å
trække med!
Men Tidemand var ubevægelig, ikke engang Oles forbitrelse
fik ham til å gi efter. Han forstod Ole, hans formue var kan-
ske ikke så liten, men han overdrev vistnok når han lot som
om den raket vældig op. Ole skrytte ene og alene for å være
ham tilhjælp, det var saken. Og desuten vilde rug synke med
rivende fart fra imorgen av, det var ikke engang handel mel-
lem uvenner å sælge rug nu til forgårsdagens pris.
Men hvad vil du da? Vil du stanse? spurte Ole hidsig.
Nei, svarte Tidemand, jeg tror ikke at jeg behøver det. Isen
på England og Australien er mig virkelig til litt hjælp, ja den
er ikke stor, men kroner er penger nu for mig. Jeg skal ind-
skrænke min bedrift foreløpig, jeg vil sælge det jeg kan sælge,
reise litt kontanter. Jeg vilde høre om du kanske kunde kjøpe
.... du kunde få bruk for det nu når du gifter dig .... for
vi bruker det nu slet ikke allikevel, så det kan være det
samme ....
Hvad er det du taler om?
Jo du kunde kanske kjøpe landstedet nu .... når du gifter
dig .... Jeg tænkte mig det.
Landstedet? Vil du virkelig sælge det?
Hvad skal vi med det?
Pause. Ole mærket at Tidemands sikkerhet begyndte å klikke.
Det er godt, sa han, jeg beholder dit landsted. Og den dag
du kan kjøpe det tilbake er det tilsalgs. Jeg har det på følelsen
at det ikke varer nogen evighet.
Ja det må Vorherre vite. Men ialfald så gjør jeg nu hvad
jeg bør og kan. Jeg er så glad fordi du kommer til å eie stedet.
Det er vakkert der, det var ikke med min vilje at vi blev borte
derfra i sommer .... Nå, dette lettet mig litt, nu får vi se. Jeg
håper at jeg ikke behøver å lukke, det vilde bli for svært. Og
værst for børnene, værst for børnene.
Ole tilbydde atter al sin hjælp.
Ja tak, sa Tidemand, jeg tar også imot alt hvad du kan
gjøre for mig med rimelighet. Men tap er nu tap allikevel,
vet du, og selv om jeg kan holde det gående uten fallit så er
jeg jo like fuldt en fattig mand for det. Jeg vet ikke om jeg
eier en hvit nu .... Det var en Guds lykke at ikke du blev med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
