Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ny jord (1893) - Seksti fold - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
ha været et tilfælde, et rent uheld. Han var ute nu og da, men
for det meste holdt han sig da hjemme. Hvor skulde han ellers
være? Ingen steder.
Pause. Så gav hun helt og fuldt efter for sine følelser og sa
stakåndet:
Ja, Irgens, Herregud, nu er jeg jo din da, jeg skilles, jeg blir
ikke hjemme længer. Og du sier mig nok tak for det, vel? For nu
blir jeg jo ikke længer hjemme så. Det tar tre år, men ....
Hun holdt inde av sig selv, hun mærket på hans ansigt at
han vridde sig, at han likesom belaget sig på å ride stormen
av. Hendes forfærdelse steg da han ikke svarte, ikke et ord.
Det blev påny en pause.
Ja. Hanka, det er ikke godt dette, sa han endelig. Du har
altså forståt mig slik at når du var skilt så, — at når du bare
var skilt så .... Jeg indrømmer at tat bokstavelig har du ret,
ja at jeg kan ha sagt slikt noget. Det er vel sikkert nok, både
en og mange ganger ....
Ja hør, ropte hun beklemt, vi har jo aldrig ment noget andet,
vel? Hvad, Irgens? For du er jo glad i mig, det må jeg tro.
Du er så besynderlig idag.
Desværre, det er ikke alt som det var før. — Han så bedrøvet
bort og famlet efter ord, det gik en trækning gjennem ham. —
Jeg vil ikke lyve for dig, Hanka, jeg er ikke længer så optat
av dig som jeg var. Det vilde være synd å skjule det, jeg kan
det ikke heller, magter det ikke.
Dette forstod hun, det var rene ord. Og med en stille bøining
av hodet, opgit, fortapt, hvisket hun nogen halve ord:
Magter det ikke nei. For det er uigjenkaldelig forbi ...
Og han sat stum.
Hun vendte pludselig ansigtet om og så på ham og den lille
overlæbe var endnu litt opbrættet og de hvite tænder sås inden-
for. Hun forsøkte å smile og hun sa sagte:
Det er vel ikke aldeles forbi, Irgens? Husk på jeg har sat
så meget til ....
Og han rystet på hodet.
Ja det er virkelig så galt, men .... Vet du hvad jeg sat og
tænkte på just nu da jeg ikke svarte dig? Jo at du sa: uigjen-
kaldelig forbi. Om det kunde sies, om det var godt sprog? Så
lite med er jeg endog nu, dette opgjør griper mig ikke, jeg er
ikke grepet. Så kan du selv skjønne .... Og som om det var
ham om å gjøre å nytte leiligheten vel fortsatte han: Sa du
at du hadde været her og lett efter mig tre ganger? Ja jeg har
visst om de to. Jeg bør si dig det for at du kan se hvor det er
mig umulig å skjule sammenhængen. Jeg har sittet herinde og
17 — Hamsun: II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
